halesøpunge | lex.dk – Den Store Danske

Halesøpunge er en klasse af 1-5 mm lange og gennemsigtige sækdyr. Der kendes ca. 65 arter, der lever planktonisk overalt i verdenshavene i de øverste vandlag, hvor de udgør en fødekilde for fiskeyngel.

Faktaboks

Etymologi: Det videnskabelige navn Appendicularia kommer af latin appendicula 'lille vedhæng'.
Også kendt som: Appendicularia

Anatomisk ligner halesøpunge larverne af de beslægtede søpunge; heraf navnet. De betragtes som neotene former, dvs. larver, der har opnået kønsmodenhed (se neoteni), og som i Prækambrium udvikledes fra fastsiddende, søpunglignende organismer.

Udseende

Fra undersiden af den ægformede krop udgår en bændelformet hale, som er afstivet af en rygstreng (chorda). Munden leder ind i et rummeligt svælg, der åbner sig på kropsundersiden i to skaktformede gællespalter. Bag svælget ligger maven og de hermafroditiske kønsorganer. Æggene gydes, ved at kropsvæggen brister, hvorved dyret dør. De befrugtes og udvikles svævende i havvandet.

Slimklokken

Halesøpunge har forrest på kroppen særlige hudkirtelområder, som afsondrer en slimklokke. Den er fæstnet til dyret ved munden, og de fleste arter opholder sig inde i denne klokke. Klokken tjener både til beskyttelse og som fangstapparat.

Hos Oikopleura, som er almindelig i danske farvande, er klokken udstyret med ind- og udstrømningsåbninger, filtre, ventiler og et sindrigt rusesystem til fangst af bakterier, protozoer og andre meget små planktonorganismer (nanoplankton), som sies fra en vandstrøm, der drives gennem huset ved slag af halen. Da rusen hurtigt tilstoppes, må huset forlades få timer efter dets dannelse. Et nyt hus gendannes på få minutter.

Læs mere i Den Store Danske

sækdyr

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.