Faktaboks

G. Budde-Lund

Gustav Henrik Andreas Budde-Lund

Født
11. januar 1846
Død
19. september 1911

G. Budde-Lund var en dansk zoolog; som elev af J.C. Schiødte studerede han især insekter og var medstifter af Entomologisk Forening. Efter forgæves forsøg på at tage magisterkonferens oparbejdede han en stor børstefabrik og fik sæde i Overskatterådet og Borgerrepræsentationen.

I sin fritid bearbejdede han samlinger af bænkebidere fra hele Jorden og blev en anerkendt verdensspecialist; hovedværket Crustacea Isopoda terrestria udkom i 1885. Hans store samling findes på Zoologisk Museum, København.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig