Libbie Henrietta Hyman, 1888-1969, amerikansk zoolog. Hyman skrev i 1919 og 1922 et par undervisningskompendier, som gjorde hende økonomisk uafhængig. Efter besøg på en række europæiske laboratorier fik hun arbejdsplads på American Museum of Natural History i New York. Her skrev hun sit omfattende og højt estimerede oversigtsværk The Invertebrates, hvoraf seks bind, dækkende næsten alle rækker af hvirvelløse dyr bortset fra leddyrene, udkom i 1940-68.