Isbjørn strækker sig og ser ud over Zoologisk Have på toppen af Valby bakke.

.

Odense Zoo. I Oceanium lever fem søkøer, nærmere bestemt vestindiske manater (Trichechus manatus), der kan blive op til 3,5 m lange og veje 1,6 t.

.

Zoologisk have. Blandt girafferne på savannen i Givskud Zoo.

.

Knuthenborg Safari Park. Æsel.

.

Zoologiske haver rt anlæg, der udstiller vilde dyrearter for offentligheden. Nutidens zoologiske haver har deres oprindelse i fyrstelige menagerier, men zoolignende anlæg fandtes allerede i Kina ca. 1000 f.v.t. og i det gamle Babylonien og Assyrien.

Zoologisk Have i Wien har sin oprindelse i et menageri, som dronning Maria Theresia i 1751 lod indrette ved slottet Schönbrunn. Den første zoologiske have, der havde til formål at vise offentligheden vilde dyr og samtidig studere dyrene, blev i 1828 åbnet i London. I årene derefter fulgte en række zoologiske haver i England og på kontinentet (fx Amsterdam 1838, Antwerpen 1843, Berlin 1844, Frankfurt am Main 1858).

Zoologisk Have i København blev grundlagt i 1859. I 1930 blev Danmarks næste zoo åbnet i Odense. Den var længe en af Europas mindste zoologiske haver, men er i de senere år blevet betydeligt udvidet. Andre væsentlige danske zoologiske haver findes i Aalborg og Givskud.

I 1800-tallet var de zoologiske haver en videreførelse af menagerierne, dvs. at dyrene blev holdt i trange bure og indhegninger, og selvom dyrebestanden kunne være omfattende, var der ofte blot et enkelt individ af hver art. I 1907 brød dyrehandleren Carl Hagenbeck med dette koncept, da han åbnede Hagenbeck Dyrepark ved Hamburg. Her præsenteredes dyrene for første gang i frianlæg uden gitter, kun adskilt fra publikum af en grav. Hagenbecks principper var af stor betydning for publikums oplevelse af dyrene. Men dødeligheden blandt dyrene var fortsat høj, og næste skridt i udviklingen var en gennemført veterinær hygiejne, der imidlertid ofte førte til sterile bure og anlæg. Nu tages der ved indretningen af bure og anlæg først og fremmest hensyn til dyrenes behov for et naturligt miljø, ligesom der gennem forskellige aktiviteter sørges for, at dyrenes naturlige adfærd tilgodeses.

I mange år blev dyrebestanden opdelt efter systematiske principper. I de fleste zoologiske haver var der abehuse, rovdyrhuse, fuglehuse, krybdyrhuse osv. Nu anvendes i høj grad økologiske principper for opdelingen, således at arter fra forskellige systematiske grupper findes sammen, fx i tropehuse, natdyrhuse (hvor der er vendt op og ned på dag og nat, så natdyrene er aktive, mens der er publikum i haven), anlæg for afrikanske savannedyr osv. Til flere zoologiske haver i udlandet er knyttet akvarier og undertiden også oceanarier med delfiner og andre hvaler.

London Zoo åbnede i 1932 en afdeling uden for London, Whipsnade Park, hvor især store hovdyr fik mere plads. I 1950'erne blev dette koncept rundt om i Europa anvendt ved anlæggelsen af safariparker, hvor publikum i busser eller egne biler kan transporteres rundt mellem elefanter, næsehorn, giraffer og andre dyr. Til nogle parker knyttedes løveparker. I Danmark er Givskud Zoo (1969) og Knuthenborg Safari Park (1969) anlagt efter dette princip.

Mens oplysningen i de zoologiske haver tidligere begrænsede sig til små skilte med navne og udbredelse, undertiden suppleret med et uddybende katalog, lægges der nu vægt på at formidle viden om dyrenes liv gennem omfattende skiltning og forskellige aktiviteter. Mange zoologiske haver har særlige pædagogiske aktiviteter i form af skoletjenester.

Moderne zoologiske haver er forskningscentre, hvor der drives omfattende adfærdsstudier og en vis genetisk og fysiologisk forskning. I de senere år har zoologiske haver i et vist omfang fungeret som en form for Noas ark for truede dyrearter. Således er arter som den europæiske bison, den mongolske vildhest og Père Davids hjort blevet reddet fra udryddelse. De zoologiske haver har et internationalt avlssamarbejde om mere end 200 truede arter.

Der er ikke noget officielt tal på antallet af zoologiske haver i verden, men der findes formentlig flere end 1000. Blandt de førende i udlandet er de zoologiske haver i Rotterdam, Emmen (Holland), Berlin (der har to zoologiske haver), New York (Bronx Park), San Diego og Singapore (med bl.a. en særlig zoo for natdyr, der kun er åben om natten). Forkortelsen "Zoo" blev første gang brugt om Zoologisk Have i London i 1860'erne. Først fra 1931 blev betegnelsen anvendt i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig