Bier er en stor og varieret gruppe af insekter, som ud over de velkendte honningbier og humlebier omfatter et stort antal ret forskelligartede former. Som regel kan de kendes på deres hvepsetalje, knæbøjede følehorn og en oftest tæt pels af fjerformede hår. Kropslængden varierer fra 2 til 40 millimeter. De fleste danske arter er 8-10 millimeter lange.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Apoidea
Til sammen udgør de en overfamilie af årevingede insekter med i alt ca. 20.000 arter. Hovedparten lever i troperne; i Danmark kendes mere end 240 arter.
Bierne har store, flade og kraftigt behårede første fodled på bageste benpar. Munddelene omfatter bidende kindbakker og en sugesnabel. Snabelen, som bruges til at suge nektar i blomster, varierer i form og længde som tilpasning til forskellige blomster. Nektaren suges op og føres ned i en opsvulmet del af fortarmen, honningmaven. Bier lever af nektar og er derfor afhængige af blomsterne. Mange planter er samtidig afhængige af bier til bestøvning, og mange blomsters form kan kun forklares som tilpasning til bierne.
Som hos andre årevingede insekter udvikles hunner af befrugtede æg. Hanner udvikles af ubefrugtede æg ved partenogenese ("jomfrufødsel"). Hunnens læggebrod er omdannet til en giftbrod, der benyttes som våben; kirtler i bagkroppen afsondrer giften. Hos bierne fungerer læggebrodden ikke i forbindelse med æglægningen. Hannerne, som mangler giftbrod, kan ikke stikke. Larverne, som er lemmeløse maddiker, lever af nektar og pollen, som indsamles af de voksne bier.
Biernes hårbeklædning bevirker, at de efter et besøg i en blomst er overdrysset med pollen, som vha. benene børstes af kroppen og samles. Det flade fodled på bageste benpar bruges til at samle og pakke pollen, som hæftes på specielt hårede kropsdele. Placeringen af disse betinger inddelingen af bier i bug- og bensamlere (lår- og skinnebenssamlere).
De fleste grupper er enlige bier. Voksne og afkom lever ikke sammen, og der er ikke individer med forskellige arbejdsfunktioner. Hos de sociale bier lever mange individer fra forskellige generationer sammen, og der er forskellige arbejdsfunktioner. Et sådant socialt system består af én hun, dronningen, som lægger æg, et antal arbejdere, som er sterile hunner, og et antal hanner, droner, hvis eneste opgave er at befrugte dronningerne. Dronerne har ingen arbejdsfunktioner i boet. Hos enkelte arter inden for de enlige bier har individerne forskellige funktioner og lever i grupper. Man taler da om semisociale bier.
Bier, enlige såvel som sociale som humlebierne, er vigtige bestøvere af både vilde planter og inden for frugtavl m.m. De domesticerede honningbier har vital betydning som bestøvere af planter i landbruget foruden som leverandører af honning, voks m.m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.