varaner

Varaner er en familie af øgler med ca. 85 nulevende arter. De er overvejende tropiske dyr og er udbredt i Afrika, Asien og Australien. Gruppen er nærtbeslægtet med slanger. Den korthalede varan (Varanus brevicauda) bliver kun 23 cm lang, mens båndvaranen (V. salvator) kan blive op til 321 cm lang. Komodovaranen (V. komodoensis) bliver op til 300 cm lang, men er den tungeste med en vægt på op til 250 kg.

Hovedet er aflangt, halsen lang og kroppen robust. De veludviklede lemmer har kraftige kløer, og den lange hale kan ikke regenereres, hvis den beskadiges. Et særligt kendetegn i forhold til andre øgler er kombinationen af lang tunge og små skæl oven på hovedet. Den lange tunge bruges til at opfange luftbårne duftpartikler; der kendes eksempler på, at et ådsel blev opdaget på en afstand af omkring 10 km. De fleste varaner er dagaktive, men nogle kan jage i lune, månelyse nætter, og den australske V. glebopalma jager i skumringen.

Varanernes levesteder spænder fra regnskov til ørken, og varaner er gode svømmere, også i saltvand. De fleste arter lever på jorden, men kan udmærket klatre og grave. Varaner er aktive jægere, men nilvaranen (V. niloticus) tager æg, og Grays varan (V. olivaceus) æder som den eneste art også frugt. Varaner er ret bidske, og der er udviklet stærkt ritualiserede kampformer mellem artsfæller.

Komodovaranen findes i Indonesien på øen Komodo og den vestlige del af Flores, Rinca og de øer, som ligger tæt ved Padar og Nusa Mbarapu; også øerne ud for den sydvestlige del af Flores har eller har haft små populationer af komodovaraner. En fuldtudviklet komodovaran er et effektivt rovdyr, som kan nedlægge tambøfler på op til 600 kg, og geder, hjorte og grise udgør størstedelen af føden. Der er flere dokumenterede eksempler på angreb på mennesker, hvor komodovaraner har bidt større lunser kød af; et angreb ender med døden pga. sårinfektion eller blodtab. Der findes også en del rapporter om, at mennesker er blevet slået ihjel og ædt.