Allerede i 1906 beskrev Fridtjof Nansen mikroorganismer fra havisens smeltevandsdamme og små krebsdyr (amfipoder) fra undersiden af flerårig havis. Men først i begyndelsen af 1970'erne blev man klar over, at havisen indeholder hele samfund, såkaldte isbiota, med bl.a. bakterier og isalger, som bliver spist af mikroskopiske hjuldyr og lidt større krebsdyr. Disse dyr udgør fødegrundlaget for bl.a. polartorsk, som bliver ædt af havfugle og sæler. Toprovdyrene er i Arktis polarræv og isbjørn og i Antarktis søleopard.
Flerårig havis danner et såkaldt upside-down-samfund, hvor den største koncentration af isalger findes på undersiden af havisen. I Arktis kan isalgen Melosira arctica danne op til meterlange måtter. Også inde i selve havisen kan man finde hulrum og saltvandskanaler, som indeholder mange arter af kiselalger, nøgne furealger og kraveflagellater. Mens overfladen af havisen består af næsten rent ferskvand pga. udvaskning af salte, kan der i de nederste dele af den metertykke havis være saltvandskanaler, som er hypersaline (saliniteten kan være over 35‰). I disse kanaler kan der findes en rig meiofauna (dyr af størrelse 0,03-0,5 mm) og også større krebsdyr som amfipoden Gammarus wilkitzkii. Disse dyr kan klare store variationer i saliniteten, fra 5‰ til 35‰, og desuden kan de overleve meget lave temperaturer.
Tilknyttet flerårig havis findes også større dyr som fisk. I Antarktis er der udviklet en særegen fiskefauna, som kan klare temperaturer ned til −1,9 °C, bl.a. de såkaldte antarktiske torsk og sild (ordenen Notothenioidei). I Arktis findes polartorsken (Boreogadus saida) i sprækker i isen. Disse polare fisk er fryseundvigende (se kryobiologi) og har antifrysestoffer i blodet og i vigtige organsystemer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.