Pelagial, havets frie vandmasser. Pelagialet huser et rigt plante- og dyreliv. Det er især plante- og dyreplankton, der føres passivt omkring med vandstrømme, og svømmende dyr (nekton) som fisk og hvaler. De tidlige udviklingsstadier af bunddyr som fx søpindsvin og muslinger lever pelagisk som et særligt larveplankton. Se også hav (økologi), plankton og sø (økologi).