Typiske plantearter på en dansk strandeng: 1. Almindelig salturt, 2. Strandannelgræs, 3. Harril, 4. Sandkryb, 5. Strandgåsefod, 6. Strandasters.

.

Strandengen er en særlig saltvandspåvirket, kystnær vegetationstype. Den udvikles langs beskyttede saltvands- og brakvandskyster, hvor lavtliggende arealer regelmæssigt oversvømmes med havvand. Strandengen er ofte præget af naturligt skabte loer (afvandingssystemer), saltpander (lavtliggende områder, hvorfra saltvandet fordamper), afløbsløse erosionshuller samt tuer af gul engmyre (Lasius flavus).

Plantelivet omfatter en række forskellige salt- og fugtighedstålende græsser og urter, heriblandt almindelig salturt (Salicornia europaea), strandannelgræs (Puccinellia maritima), harril (Juncus gerardii), sandkryb (Lysimachia maritima), strandgåsefod (Suaeda maritima) og strandasters (Tripolium pannonicum).

Ofte holdes vegetationen lav af græssende husdyr, hvilket giver gode levevilkår for vadefugle. Dersom græsningen hører op, omdannes strandengen efterhånden til en terrestrisk strandsump med høj vegetation af fx tagrør. Tilbageførsel af tilgroede strandenge er et vigtigt mål for naturgenopretning i Danmark. Eksempelvis bliver enge ved Nissum Fjord nu afgræsset regelmæssigt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig