En anden måde at opgøre biodiversiteten på består i at sammenligne ligheder (similaritet) i artssammensætningen. Man undersøger simpelthen, hvilke arter der er fælles eller forskellige for en række lokale miljøer. Et eksempel kunne være forekomsten af store vandplanter i søer.
Lighederne beregnes ved at sammenligne artssammensætningen i alle „sø-par“. Hvis der f.eks. er 10 søer, sammenligner man artssammensætningen i sø 1 med den i sø 2, 3, 4, …, 10. Derefter sø 2’s med sø 3’s, sø 4’s, sø 5’s osv., indtil alle søer er sammenlignet med alle andre søer. Findes der f.eks. i sø 1 a arter og i sø 2 b arter, mens c arter er fælles for de to søer, beregner man ligheden mellem de to søer (Sørensen-similaritet, SS) ved hjælp af formlen: 2 c/(a + b). Hvis a og b er ens, og alle arter er fælles for de to søer, er a = b = c, og ligheden bliver 1. Er ingen arter fælles for de to søer (c = 0), bliver ligheden 0.
Antallet af parvise sammenligninger bliver let kolossalt stort, men et computerprogram kan sagtens klare dem. Resultatet bliver en tredimensionel sværm af punkter, ét punkt for hver sø, og denne sværm kan man så afbilde på et stykke papir i form af et såkaldt ordinationsdiagram, hvor de søer, der ligner hinanden mest i artssammensætning, ligger tættest på hinanden.
Figur 22-2 viser et ordinationsdiagram fra en undersøgelse, hvor artssammensætningen af store vandplanter i 49 søer blev sammenlignet. Først og fremmest ser man, at søerne har meget forskellig artssammensætning – forskellig lighed (similaritet) – men ved nærmere eftersyn ser man dernæst, at nogle er mere lig hinanden end andre; de danner grupper, som er indtegnet på figuren.
Man anvender statistik til at opdele søerne i grupper, så selv om visse grupper ligger tættere på hinanden end andre, er det objektive kriterier, der skaber opdelingen.
Similaritetsundersøgelser kan ikke alene fortælle noget om søers biodiversitet, de kan også bruges til at forklare den. Hvis man nemlig har tal for de undersøgte søers miljøforhold, f.eks. vandets temperatur, iltindhold, indhold af plantenæringssalte eller kemiske sammensætning i øvrigt (se Vandløbenes forurening og de følgende afsnit), kan man undersøge, hvilke af disse faktorer der bedst kan gruppere søerne på samme måde som artssammensætningen. Hvis f.eks. alle søer i gruppe 1 har nogenlunde ens vandtemperatur, som er forskellig fra de andre gruppers vandtemperatur, og hvis alle søer i gruppe 2 tilsvarende har deres helt egen vandtemperatur osv., kan man konkludere, at vandtemperaturen spiller en afgørende rolle for søernes biodiversitet.
Også denne type beregninger bliver let meget omfattende, men de kan gennemføres og er bl.a. blevet det i den undersøgelse, som figur 22-2 stammer fra. Her viste det sig, at vandets indhold af hydrogenkarbonat passede bedst med gruppeopdelingen, mens indholdet af plantenæringssalte også, men i lidt mindre grad passede. Så konklusionen blev, at forekomsten af de forskellige store vandplantearter i vore søer bestemmes af vandets indhold af hydrogenkarbonat, der afhænger af undergrundens geologi, og af indholdet af plantenæringssalte, der afhænger af forureningsgraden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.