Andre afvandinger

Figur 23-4. Omfanget af afvandinger i Danmark over tid.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Figur 23-5. Ved genopretningen af Slivsø ved Haderslev blotlagde Haderslev Museum et gammelt fiskeanlæg.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Afvandingen af Filsø var en af de største og mest langvarige afvandinger i Danmark, men det var blot én blandt mange udtørringer af søer og inddæmninger af brakke kystvande. Næsten alle har været dramatiske og fyldt med kævl og splid (boks 23-3).

I hele perioden fra 1750 til 2000 blev der i alt inddæmmet og tørlagt 45.000 ha, heraf 17.000 ha sø (figur 23-4). Landindvindingsiveren var størst i sidste halvdel af 1800-tallet, men mange større afvandinger og især omdræninger, hvor man gik endnu dybere ned i terrænet med pumper og afvandingskanaler, blev faktisk gennemført i den seneste periode fra 1940 til 2000.

Når det gælder søer, så er det kun i få tilfælde, at afvandingsplanerne blev opgivet. I visse tilfælde var naturen dog for genstridig. Engelske konsortier mislykkedes f.eks. i forsøget på at afvande Hanherreds Vejler, der nu er Danmarks berømteste vådområde.

Afvandingernes samfundsøkonomiske værdi

I mange tilfælde var samfundsøkonomien i projekterne negativ. I takt med at de afvandede jorder satte sig og blev våde igen, voksede også de økonomiske problemer, så yderligere digebyggeri, afvanding og pumpning ville være nødvendigt for at opretholde dyrkningen.

I de seneste år er flere af de afvandede søer derfor sat under vand igen ved at slukke for afvandingspumperne. Disse initiativer har bragt den landskabelige skønhed, fuglelivet og de rekreative muligheder tilbage til beboere og turister ved Bølling Sø, Vilsted Sø, Slivsø og Skenkelsø for blot at nævne nogle få (figur 23-5).

Boks

Efter afvandingen af Ingstrup Sø syd for Løkken i Nordjylland myldrede ukrudtsplanter frem det første år, inden dyrkningen blev indledt.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Boks 23-3.

Ingstrup Sø for de lokale og turisterne i Løkken

Efter afvandingen af Ingstrup Sø syd for Løkken i Nordjylland myldrede ukrudtsplanter frem det første år, inden dyrkningen blev indledt. Foto: E. Boe.

Afvandingen af Ingstrup Sø (omtalt i afsnittene Kunstig tilgang og afgang af søer og Fuglenes forekomst) umiddelbart syd for Løkken skete meget sent, 1950‑1953.

Afvandingen havde været diskuteret i årtier, men var strandet på modstand fra beboere med kærlighed til fiskeriet, jagten og naturen, og indædt splid mellem lodsejere fra Ingstrup på den ene side af søen og fra Vrensted på den anden side af søen. Men i 1950‑1953 skete det så. Med støtte på 11,1 million kroner (2009-kroner) fra staten blev de 260 søhektar afvandet.

Var projektet blevet forsinket nogle få år mere, var det næppe nogensinde blevet gennemført. Ingstrup Sø kunne være blevet: „Danmarks største og mest ideelle fuglereservat, men tillige et stykke storladent og uberørt natur af sjælden frisk skønhed midt i det åbne, lyse vendsysselske landskab ved Vesterhavet“, som det hed i et avisindlæg fra en af de lokale beboere.

De utallige gæster i sommerhusområderne ved Blokhus og Løkken har i dag ikke mange steder at tage hen, når ophold på stranden bliver for trivielt eller vejret for dårligt. En lang tur op til Skagensmalerne eller en kortere til Fårup Sommerland og kunstmuseerne i Hjørring og Vrå, javist. Men det ville have været yderst værdifuldt også at kunne vise atlingand, spidsand, pibeand, skeand, taffeland og troldand, stor regnspove, stor skallesluger, viber og ryler som førhen ved Ingstrup Sø tæt derved.

Selv en af lodsejerne med et tillæg på 20 hektar fra den tidligere sø, gårdejer Hans Jægerum (1919‑2009), var trist over de værdier, som var gået tabt, ikke mindst brushønsenes parringsdans i foråret: „En af de mest farvestrålende oplevelser, som kunne iagttages på nært hold, var uden tvivl brushanernes parringsdans. En otte-ti hanner fulgtes med stor opmærksomhed af nogle enkelte høner, der på den måde udvalgte sig den farverigeste som partner. Der var ikke to af hannerne, der var ens: parringsdansen foregik ved, at hannerne gik imod hinanden med de mangefarvede halsfjer udspilede. Brushanernes dans var så nøje og præcis, at det kunne minde om en turdans i folkedans“.

Så Løkken Turistforening må lokke med brede strande, diskoteker, høje jødekager og Børglum Kloster i baglandet, men undlade lystfiskeri og brushanernes turdans ved Ingstrup Sø på hjemmesiden og i sine glittede foldere til sine danske og udenlandske gæster.

Baseret på Hansen, 2011.

BH

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Andre afvandinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig