Haletudser i dam.

.

Figur 21-1. Stor kejserguldsmed. Hun af stor kejserguldsmed i færd med at lægge æg. Arten er sydlig, men har siden 1994 bredt sig til Danmark. Den lever i lavvandede damme og har formentlig haft gavn af højere sommertemperaturer.

.

„I lyset af, at der bliver stadigt mindre natur herhjemme, kan en nutidsdansker søge trøst i den kendsgerning, at et spændende dyreliv godt kan udfolde sig under små rammer i damme på nogle få hundrede kvadratmeter. De ligger spredt ud over landet i et antal på 100.000. Her kan man sende sine børn hen i gummistøvler og med ketsjer og forvente, at de kommer glade hjem med en vårflue i hus og en stikmyg i puppe samt en oplevelse og en våd sok rigere.“ Kaj Sand-Jensen (2003)

En dam er en vandsamling med et overfladeareal på under 1 ha. Ved anvendelse af ordet dam lægges der altså ikke vægt på, om oprindelsen er naturlig eller kunstig, eller om vandansamlingen er permanent eller temporær, men alene på den beskedne størrelse.

Damme rummer et særegent dyre- og planteliv og er lette at komme til. Derved udgør de et værdifuldt element i den danske natur. Samtidig udgør de i kraft af deres store antal en vigtig indfaldsport for nye arter af vandinsekter, f.eks. guldsmede, der med de højere temperaturer indvandrer fra syd. Det gælder f.eks. stor kejserguldsmed, der første gang blev fundet i hededamme i Vestjylland og nu har bredt sig til hele landet (figur 21-1).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Damme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig