Figur 21-22. Procentvis forekomst af forskellige fiskearter i 16 damme med et areal under 0,5 hektar og 12 damme og små søer med et areal mellem 0,5 og 5,0 hektar i Nordsjælland. Ål og hundestejle indgår ikke.

.

Figur 21-23. A) Karussers antal opgjort ved standardbefiskning (A) og deres gennemsnitlige vægt (B) i damme og små søer, hvor der hhv. mangler rovfisk, er aborrer og både aborrer og gedder. Antallet er lavere, men vægten markant større i søer med to rovfiskearter.

.

Figur 21-24. Fiskeudsætningens virkning på antallet af forskellige padder og rovinsekter. Resultaterne stammer fra nogle amerikanske forsøg, hvor man udsatte fisken Lepomis macrochirus (bluegill).

.

Damme kan som nævnt være helt uden fisk. Det kan skyldes manglende indvandring, for ringe levevilkår, iltsvind, udtørring eller bundfrysning.

Indvandring til damme uden fisk eller nyeta­blerede damme kan finde sted på forskellige måder. Nogle fiskearter kan i fugtige perioder mave sig igennem græsset frem til en dam, eller de kan være så heldige, at fugle tager fiskeæggene med på fødderne eller i fjerdragten. Oftest er det dog ved menneskets hjælp, at fiskene spreder sig til nye damme, og mange af de fiskearter, man finder i mindre damme, er blevet udsat af mennesker.

De almindeligste arter

Billeparameter Med fisk Uden/få fisk
Antsantal (antal/besøg) 9,2 12,0
Gennemsnitsvægt (mg/individ) 6,8* 12,9*
Totalmængde (mg/m2) 183* 516*
Rovdyrmængde (mg/m2) 100* 346*
Græssermængde (mg/m2) 27 5
Mængde af alle smådyr (mg/m2) 9170 7000
Tabel 21-1. Betydningen af fisks tilstedeværelse for billernes artantal, gennemsnitsvægt, totale mængde, og mængdefordeling mellem rovdyr, planteædere og andre fødegrupper i 18 damme. Den samlede mængde af alle smådyr er vist nederst. Mængder er i mg friskvægt. Statistisk sikre forskelle mellem smådyrenes forekomst i damme med og uden fisk er vist med stjerne; damme med fisk har gennemgående færre rovdyr, mindre størrelser og samlede mængder af biller, mens den samlede mængde smådyr ikke er forskellig. Efter Fairchild m.fl., 2000.

Trepigget og nipigget hundestejle, karusse, skalle, aborre og ål klarer sig bedst i damme. Hundestejlerne er små og robuste og klarer sig fint på begrænset plads. Ål har en særlig evne til at komme frem til dammene ved at kunne sno sig frem gennem fugtigt græs. Skalle og aborre kan forefindes i små former. Man kan også møde udsatte guldfisk og suder, som tåler meget lave iltkoncentrationer. Gedde kan man også møde i større damme, såfremt der er tilstrækkeligt med byttedyr til stede.

Karusse er noget særligt, da den kan klare sig uden ilt i længere tid ved at slå over på energifrigivelse ved forgæring af glykogen uden iltforbrug. Det kendes også hos mennesker, hvis muskler kortvarigt under hårdt arbejde, hvor der ikke kan nå at komme nok ilt frem til dem, frigiver energi ved forgæring med mælkesyre som slutprodukt. En undersøgelse af fiskene i 28 damme og små søer i Nordsjælland viste da også, at karusse som den eneste art i højere grad forekom i damme, der var mindre end 0,5 ha, end i større damme og søer på 0,5-5 ha. Ål og hundestejle indgik ikke i undersøgelsen. Skalle havde heller ikke nogen særlig stærk præference for en bestemt søstørrelse, mens gedde var dobbelt så hyppig og brasen fem gange så hyppig i søer og damme på 0,5-5 ha end i damme mindre end 0,5 ha (figur 21-22).

Det var i øvrigt karakteristisk, at der i snit levede to arter af fredfisk, når rovfisken aborre levede i dammen. Var der både aborre og gedde, var der tillige i snit fire arter af fredfisk. Og var der desuden sandart, en rovfisk der foretrækker større vandsamlinger, levede der i snit seks arter af fredfisk sammen med de tre rovfiskearter. Så der var i disse småvande et nogenlunde fast mønster: to arter af fredfisk for hver rovfiskeart.

Fiskenes samspil med de andre organismer

Fiskene påvirker især de fritlevende insekters og haletudsers bestandsstørrelse og tilstedeværelse, mens de i mindre grad påvirker dyr nede i bunden eller inde i tæt vegetation. I en engelsk undersøgelse havde damme uden fisk gennemgående flere smådyrarter, større individer og en større samlet biomasse af rovbiller end damme med fisk, mens den samlede mængde af insekter var den samme i de to damtyper (tabel 21-1). I en undersøgelse af 25 skånske damme med ens miljøforhold, men enten med eller uden fisk, var der ynglende løvfrøer i 83 % af dem uden fisk og kun i 23 % af dem med fisk.

I en undersøgelse af 405 estiske damme med eller uden fisk var der ynglende stor vandsalamander i 67 % af dem uden fisk og kun i 27 % af dem med fisk. For skrubtudse var tendenserne omvendt, da denne art ynglede i 36 % af de damme, der var uden fisk, og 56 % af dem med fisk.

I damme med rovfiskene aborre og gedde påvirkes byttefisk som karusse, idet den skifter til sin højryggede form og dermed bliver vanskeligere at gabe over og sluge for rovfisken (figur 21-23). Denne reaktion udløses af kemiske stoffer, som rovfiskene udskiller, og som karusserne kan smage og reagerer på. Det er et af de meget få eksempler på, at hvirveldyr kan induceres til at ændre form som reaktion på tilstedeværelse af rovdyr. Haletudser er et andet eksempel. Hos hvirvelløse dyr og alger er eksemplerne til gengæld talrige.

Det er også karakteristisk, at der udvikles et tusindbrødresamfund bestående af mange, små karusser i damme uden rovfisk pga. stor intern konkurrence om føden karusserne imellem. Er der både aborre og gedde i vandene, er karusserne derimod fåtallige, mens de til gengæld er større, fordi de er fri for indbyrdes fødekonkurrence, og fordi de mindste karusser samtidig ædes af rovfiskene. I snit vejer den enkelte fisk omkring ti gange mere i damme med rovfisk end i damme uden.

Dammenes biologi og især fiskenes byttedyr ændrer sig meget mere, når man udsætter fisk i dem, end når man fjerner fiskene. I det første tilfælde er bestandene slet ikke indstillet på fiskenes efterstræbelse, hvorfor de reagerer voldsomt (figur 21-24). Indførte fisk kan på kort tid gøre et voldsomt indhug blandt uforberedte byttedyr. I det andet tilfældet, hvor fiskene fjernes, kan dyresamfundet kun ændre sig, hvis nye arter indvandrer og opbygger passende store bestande, og det kan tage adskillige år. Det er dog også muligt, at der kan etableres en anden adfærd hos de eksisterende arter; f.eks. kan de indgå i nye konkurrence- eller rovdyr-byttedyr-relationer.

Indflydelsen afhænger selvfølgelig også af fiskearten. Små fisk som hundestejler har alt andet lige en meget mindre indflydelse end større fisk som karusser. Løvfrøer kan godt yngle og overleve i damme med hundestejler, mens de forsvinder i løbet af få år i damme med karusser.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig