Fiskene påvirker især de fritlevende insekters og haletudsers bestandsstørrelse og tilstedeværelse, mens de i mindre grad påvirker dyr nede i bunden eller inde i tæt vegetation. I en engelsk undersøgelse havde damme uden fisk gennemgående flere smådyrarter, større individer og en større samlet biomasse af rovbiller end damme med fisk, mens den samlede mængde af insekter var den samme i de to damtyper (tabel 21-1). I en undersøgelse af 25 skånske damme med ens miljøforhold, men enten med eller uden fisk, var der ynglende løvfrøer i 83 % af dem uden fisk og kun i 23 % af dem med fisk.
I en undersøgelse af 405 estiske damme med eller uden fisk var der ynglende stor vandsalamander i 67 % af dem uden fisk og kun i 27 % af dem med fisk. For skrubtudse var tendenserne omvendt, da denne art ynglede i 36 % af de damme, der var uden fisk, og 56 % af dem med fisk.
I damme med rovfiskene aborre og gedde påvirkes byttefisk som karusse, idet den skifter til sin højryggede form og dermed bliver vanskeligere at gabe over og sluge for rovfisken (figur 21-23). Denne reaktion udløses af kemiske stoffer, som rovfiskene udskiller, og som karusserne kan smage og reagerer på. Det er et af de meget få eksempler på, at hvirveldyr kan induceres til at ændre form som reaktion på tilstedeværelse af rovdyr. Haletudser er et andet eksempel. Hos hvirvelløse dyr og alger er eksemplerne til gengæld talrige.
Det er også karakteristisk, at der udvikles et tusindbrødresamfund bestående af mange, små karusser i damme uden rovfisk pga. stor intern konkurrence om føden karusserne imellem. Er der både aborre og gedde i vandene, er karusserne derimod fåtallige, mens de til gengæld er større, fordi de er fri for indbyrdes fødekonkurrence, og fordi de mindste karusser samtidig ædes af rovfiskene. I snit vejer den enkelte fisk omkring ti gange mere i damme med rovfisk end i damme uden.
Dammenes biologi og især fiskenes byttedyr ændrer sig meget mere, når man udsætter fisk i dem, end når man fjerner fiskene. I det første tilfælde er bestandene slet ikke indstillet på fiskenes efterstræbelse, hvorfor de reagerer voldsomt (figur 21-24). Indførte fisk kan på kort tid gøre et voldsomt indhug blandt uforberedte byttedyr. I det andet tilfældet, hvor fiskene fjernes, kan dyresamfundet kun ændre sig, hvis nye arter indvandrer og opbygger passende store bestande, og det kan tage adskillige år. Det er dog også muligt, at der kan etableres en anden adfærd hos de eksisterende arter; f.eks. kan de indgå i nye konkurrence- eller rovdyr-byttedyr-relationer.
Indflydelsen afhænger selvfølgelig også af fiskearten. Små fisk som hundestejler har alt andet lige en meget mindre indflydelse end større fisk som karusser. Løvfrøer kan godt yngle og overleve i damme med hundestejler, mens de forsvinder i løbet af få år i damme med karusser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.