Man møder især fire arter af planteædende fugle i damme: grønbenet rørhøne, blishøne, gråand og knopsvane. Fuglenes størrelse øges i denne rækkefølge, og det samme gør deres krav til dammens størrelse. Mens den grønbenede rørhøne kan yngle i de mindste damme med et areal under 250 m2, så yngler blishøne og gråand først almindeligt i damme på 1000-4000 m2 og knopsvanen i endnu større damme.

Alle fire arter kan i betydeligt omfang supplere kosten i dammen ved at gå op på land og græsse og bliver under sådanne forhold mindre afhængige af fødegrundlaget i dammen.

De insektædende og fiskeædende fugle er derimod helt afhængige af, hvad dammene kan tilbyde af føde. Det drejer sig især om lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker og fiskehejre.

Lille lappedykker kan yngle i de små damme og optræder i gennemsnit med et ynglepar i hver tiende dam på 1000 m2, men i hver eneste dam på 10.000 m2. Den indtager en blandet kost af smådyr og småfisk. Gråstrubet lappedykker optræder først i damme på 5000 m2, øger i antal i større damme og små søer, men forsvinder så i endnu større søer, når den toppede lappedykker, som er aggressiv og en skarp konkurrent om fiskene, indfinder sig. Den lille lappedykker kan derimod sameksistere med både den gråstrubede og den toppede lappedykker, da den lever mere skjult inde i rørsumpen og kan klare sig alene med smådyr.

Fiskehejren kommer på besøg og kan fange fisk i mange damme i løbet af sommeren. Den snupper også gerne ællinger, unger af blishøne og frøer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fugle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig