Hvirvlere er ca. 1 cm lange biller, der lever halvt nedsænket i vandhinden (figur 21-18). Øjnene er opdelt på tværs, så den ene halvdel afsøger luften og den anden halvdel vandet. Første benpar er udviklet til at gribe bytte, der havner på vandoverfladen. De to bageste benpar er brede, flade svømmeben med en hårbræmme på kanten.
Når svømmebenene bevæges bagud, vender den brede flade og den udfoldede hårbræmme mod vandet, som skovles bagud med stor hastighed og kraft, der driver dyret fremad. Under tilbagetaget kantstilles benene, hårbræmmen foldes sammen som en vifte, og bevægelsen foregår langsommere for at yde mindst mulig vandmodstand. Benene bevæges 30-60 gange i sekundet og kan give hvirvlerne en topfart på 1 m pr. sekund.
Hvirvlere er dygtige til at manøvrere ud og ind mellem hinanden med stor hastighed. Under bevægelsen skaber de en række bølger, der rækker 6 kropslængder frem foran dyrene. De korte antenner holdes ret frem i selve vandhinden, og med et særligt sanseorgan ved basis af antennen kan de registrere returbølger fra forhindringer, det være sig grene, artsfæller, byttedyr eller rovdyr. Denne navigation er så effektiv, at dyrene kan drøne af sted med maksimal hastighed om natten uden at kollidere med forhindringer. Når hvirvlere svømmer under vand går det 10 gange langsommere pga. større vandmodstand.
De er udmærkede flyvere, der flytter sig meget mellem nabodamme og hurtigt kan kolonisere nye, egnede steder. Derfor kan hvirvlere udnytte en samling damme og dermed sikre en stabil tilstedeværelse på baggrund af delbestande fordelt på flere damme, der udveksler individer med hinanden. Store, permanente damme er altid beboede og huser flere individer, mens små damme huser færre individer, der løbende udskiftes. Førstnævnte damme fungerer som sikre stationer, mens sidstnævnte damme benyttes som et supplement og et ekstra tilskud af plads og føde. Lokal uddøen i visse damme i et enkelt år modvirkes af god overlevelse i andre, som således fungerer som koloniseringsgrundlag for genetablering af tabte bestande.
Disse sprednings- og overlevelsesforhold gælder også for andre flyvende insekter som f.eks. guldsmede, tæger og vandkalve. Klynger af damme i forskellig udviklingstilstand er også vigtige for paddernes overlevelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.