Ikke mindre end 23 % af samtlige danske ynglefuglearter er knyttet til søer, selv om søerne end ikke kan snige sig op på 2 % af landets areal. Det siger noget om deres betydning for fuglelivet. Søerne er på mange måder et fristed i kulturlandskabet, et sted hvor jægere og driftige landmænd ikke kan nå fuglene. Også pattedyrene finder formodentlig et fristed ved søerne, men man ved ikke helt så meget om dem som om fuglene.
Nogle af de fuglerigeste søer ligger tæt på byer og indgår i folks daglige cykeltur eller spadseretur. Man kan nævne Brabrand Sø ved Århus, Utterslev Mose ved København og søerne ved Maribo. I Nordsjælland kan nævnes nyoprettede søer som Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø på besøgslisten sammen med de store naturlige søer Arresø og Esrum Sø. I de nyoprettede søer havde man i 2009, efter 11-22 år som sø, registreret i alt omkring 200 fuglearter (boks 18-1).
Type fugle | Røgbølle Sø | Nørresø | Søndersø | Hejrede Sø |
---|---|---|---|---|
Fiskeædere | 29 | 33 | 12 | 17 |
Planteædere | 49 | 18 | 7 | 22 |
Æder smådyr i øvre vandlag | 40 | 24 | 15 | 27 |
Æder smådyr i dybe vandlag | 28 | 4 | 2 | 2 |
De fire grupper tilsammen | 146 | 79 | 36 | 68 |
Tabel 18-1. Antallet af ynglepar pr. 100 ha fri søflade plus rørskov i de fire Maribo-søer. Røgbølle Sø (223 ha) er ret klarvandet og vegetationsrig, mens Nørresø (45 ha), Søndersø (957 ha) og Hejrede Sø (59 ha) er uklare. Efter Sand-Jensen, 2001. Bearbejdet efter data i Jørgensen, 1991 og 1996. |
Bevæger man sig rundt i dette sølandskab en forårsdag, kan man næsten ikke undgå at træffe på „sjældenheder“ som havørn, fiskeørn, isfugl og trane sammen med 20 andre mere almindelige arter. Om sommeren kan man alene ved Alsønderup Enge i gode år møde 25 arter, som yngler i et antal på 100-200 individer. Men oplevelsen fortsætter uden for ynglesæsonen, hvor det øvrige landskab er fattigt på fugle og naturoplevelser, mens 50 arter af rastende fugle fra nord er landet og tæller 3-4 tusinde individer.
Ved Maribo-søerne Nørresø og Søndersø og Røgbølle Sø og Hejrede Sø har man gennemført nogle meget detaljerede fugletællinger. Antallet af arter og individer ved de fire søer er dybt imponerende (tabel 18-1). Medtager man småfugle i rørsumpen og de fugtige enge ud til søerne, nærmer ynglefuglene sig 50 arter, mens 75 arter regelmæssigt gæster søerne. Midt om vinteren holder der en snes havørne til ved søerne, og det er landets talrigeste bestand. Om sommeren er søerne landets ynglelokalitet for rødhovedet and.
Mens søerne er fuglerige, er der til gengæld her, som andre steder i naturen, næsten ingen pattedyr at se. De er der måske nok, men man opdager dem bare ikke, fordi de enten er sjældne, er natdyr eller færdes skjult. Men til pattedyr, som lever ved søerne eller søger føde her, hører både vand- og damflagermus, vandspidsmus, mosegris, odder, den undslupne amerikanske mink og den genindførte bæver.
Boks 18-1. Nye søer i landskabet På en liste fra 2009 optræder 22 nye danske søer. Dertil kommer 47 genoprettede søer. De fleste er etableret i perioden 1990-2010. Man har fulgt udviklingen i fuglebestandene ganske godt i disse søer, men på listen er blot det samlede antal registrerede arter vist, ikke antallet af ynglefugle. Til gengæld varierer det registrerede antal arter kolossalt fra topscoreren, Sneum Digesø på 20 ha ved Vadehavet, med 264 arter, til Wedellsborg Hoved på Vestfyn, der er på 27 ha og kun har 24 arter. Hvorfor er der denne kolossale variation? Søens alder og fugleobservationernes intensitet vil påvirke antallet. Det samme vil søarealet. Beliggenheden i landet og afstanden til gode fugleområder (f.eks. Vadehavet) har også en stor betydning. Men dertil kommer ifølge listens ophavsmand, Kjeld Hansen (2009), søernes design. Han bygger denne vurdering på erfaringens styrke. Her er der ifølge ham fem hovedingredienser i det succesrige design af en fuglesø: * Skab varierende vanddybder * Anlæg en lang kystlinje * Opbyg øer af rene materialer * Indfør begrænset adgang for publikum * Bekæmp uønskede rovdyr Det betyder, at det frem for alt er vigtigt med fladvand for at tilgodese vadefugle og svømmeænder. Da fuglene i højere grad opholder sig langs bredden end ude midt på søen, er lune vige og beskyttede bugter guf for fuglene. Kunstige fugleholme er afgørende for at give beskyttelse mod rovdyr, især ræve og mennesker. Det rene materiale skal forstås som uforurenet jord, som forhindrer øerne i at gro til med høje stauder og buske. Da minken flere steder udgør et problem, og da den kan forårsage blodbad selv ude på øerne, er bekæmpelse af den en særdeles god idé. Hvad så med færdsel. Det siger sig selv, at sejlere og lystfiskere i større omfang forstyrrer fuglene end gående. Men selv fodtrafik er et problem, når det skal foregå på grusbelagte stier tæt på søbredden hele vejen rundt, så fuglene ingen steder er i fred. Derfor skal de besøgendes færdsel kanaliseres hen til nogle få udvalgte steder, hvor de til gengæld kan få en sublim oplevelse i opbyggede skjul.
|
---|
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.