I forrige hovedafsnit blev det dokumenteret, at fugle og deres fødeorganismer gensidigt kan påvirke hinanden. Det er én side af fuglenes økologiske rolle; en anden består i, hvor meget de enkelte arter tæller i søernes samlede omsætning. I vinterhalvåret ligger der f.eks. meget store bestande af ænder, blishøns, gæs, svaner, lappedykkere og skalleslugere på søerne, hvis disse blot er isfrie (tabel 18-3). Man kan tænke sig til, at de må betyde en del for søernes omsætning, men i de fleste tilfælde ved men ikke ret meget om det.

Der findes dog en enkelt undersøgelse fra midten af 1980’erne, som kan belyse forholdet. Det drejer sig om den store, dybe og ret klarvandede Esrum Sø og den mindre, lavvandede og mere næringsrige og uklare Sjælsø ved Hillerød.

I Esrum Sø kom det største konsum fra de altædende gråænder og blishøns, der dog sammen med knopsvane hælder til planteføde. Toppet lappedykker, der æder fisk, og troldand, der æder bunddyr, stod hver for 10-15 % af det samlede konsum (figur 18-15). I Esrum Sø udgjorde vandplanter og frø fra rørsumpen mere end halvdelen af den samlede føde, mens smådyr udgjorde 30 % og fisk blot 15 %. Det passer med, at søen har veludviklede plantebælter langs bredden, mens bunddyrene i de dybere afsnit af søen ikke kan nås af fuglene. Derfor udgjorde fuglenes konsum af bunddyr skønsmæssigt kun 6 % af fiskenes konsum. Fuglenes konsum af fredfisk (skalle og brasen) var ca. 20 % af rovfiskenes konsum, og fuglenes konsum af rovfisk (især aborre) var skønsmæssigt 20 % af fiskeriudbyttet. Ergo, sammenlignet med fiskene har fuglene en mindre, men dog væsentlig rolle i søens omsætning. Skarvens og skalleslugerens fiskefangst indgår ikke i disse opgørelser, det er derfor muligt, at vi skal øge de ovennævnte 20 % til 30 %, men det er dog fortsat ret beskedne størrelser.

I den lavvandede og næringsrige Sjælsø så tingene anderledes ud. Her indtog fiskeæderen toppet lappedykker førstepladsen, og ænder, blishøns og svaner kom i anden række. Samlet konsumerede fuglene 24,7 tons fisk i Sjælsø sammenlignet med 33,3 tons i den 6 gange større Esrum Sø. Så opgjort efter areal konsumerede fuglene en 4-5 gange større fiskemængde i Sjælsø end i Esrum Sø. Forklaringen er uden tvivl, at der produceres mange flere fisk i Sjælsø, men måske også, at de er lettere at fange for fuglene på søens lavere dybder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fuglenes rolle i søernes omsætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig