Figur 14-0. Ilustration fra H. C. Andersens ”Vanddråben”.

.

Vandnet (Hydrodictyon reticulatum) er en grønalge, hvis 1 cm lange celler danner kantede netmasker.

.

Du kender da sagtens et forstørrelsesglas, sådan et rundt brilleglas, der gør alting hundrede gange større, end det er? Når man tager og holder det for øjet og ser på en vanddråbe ude fra dammen, så ser man over tusinde underlige dyr, som man ellers aldrig ser i vandet, men de er der, og det er virkeligt. Det ser næsten ud, som en hel tallerken fuld af rejer, der springer mellem hverandre, og de er så glubende, de river arme og ben, ender og kanter af hverandre, og dog er de glade og fornøjede, på deres måde.

H. C. Andersen: Vanddråben

I hver eneste sø, ja selv i det mindste vandhul, findes der altid et mylder af bittesmå, levende organismer i selve vandmassen. Mange er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje, men benytter man et forstørrelsesglas eller et mikroskop, åbenbarer der sig en unik verden af fantas­tiske skabninger, der indgår i indviklede samspil. H. C. Andersen brugte netop fascinationen over disse skabninger i eventyret „Vanddråben“, som han skrev til sin bekendt, fysikeren H. C. Ørsted i 1848.

Vandmassernes mikroskopiske organismer kaldes under ét for plankton. Ordet stammer fra græsk og betyder „svævende“ eller „det, der driver omkring“. Navnet er meget rammende, for planktonorganismer driver rundt båret af vandstrømmene.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søernes plankton.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig