Planktonalger er en samlebetegnelse for en meget blandet gruppe af organismer hvad angår såvel slægtskab som evolution og ernæringsmåde.
De har alle en kerne med DNA, mitokondrier til at varetage energistofskiftet og grønkorn (kloroplaster) til fotosyntese, men deres fotosyntesepigmenter og bevægemåde udviser så store forskelle, at man faktisk placerer dem i vidt forskellige hovedgrupper i systemet af levende organismer. Hvad angår ernæring er der mange rent fotosyntetiske arter, men også såkaldt mixotrofe arter, der har en blandet ernæring i form af fotosyntese og indtagelse af fødepartikler. Endelig skifter visse arter afhængigt af lystilgangen og rigeligheden af fødepartikler mellem at udføre fotosyntese som planter og optage fødepartikler som dyr.
Planktonalger formerer sig overvejende vegetativt, hvilket sikrer hurtig vækst og produktion af mange nye celler til erstatning for dem, der hele tiden bliver ædt af dyr, parasiteret af bakterier, virus eller primitive svampe eller synker ned til bunden. Under gunstige betingelser deler planktonalgerne sig hver dag, og uden tab kan én celle på en uge blive til 128. Både væksten og tabene varierer hele tiden, og det er differencen mellem dem, som bestemmer, om bestanden øges eller reduceres. Derfor udviser de fleste arter stor variation i bestandsstørrelsen i løbet af en sæson og fra sæson til sæson. Samlet set er deres antal dog ofte meget stort og ligger mellem flere hundrede tusind og flere millioner celler pr. liter søvand.
Sammen med cyanobakterier står planktonalgerne for langt størstedelen af søernes primærproduktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.