Figur 20-3. Årslev Engsø er genetableret langs Århus Å umiddelbart oven for Brabrand Sø. A) Her lukker man op for indstrømningen af Århus Å. B) Her ser man de grønne kreaturgræssede enge to år efter søens indvielse.

.

Figur 20-2. Mudcat, en muddersugepram, i aktion på Brabrand Sø ved Århus i 1988-1995.

.

I lavvandede søer kommer hele vandmassen i højere grad i kontakt med bunden end i dybe søer, så bundmaterialets eventuelle indhold af næringssalte bliver lettest afgivet til vandet i den slags søer. Det er årsagen til, at man har forsøgt at restaurere netop lavvandede søer ved at fjerne bundsedimentet.

Selve fjernelsen sker ved, at man med en flydende pumpe sejler hen over søen langs fastlagte linjer og suger det vandholdige mudder op igennem en slange (figur 20-2). Fra den flydende pumpe sendes mudderet videre ind til en oplagsplads på land, hvor vandet får lov til at løbe af, inden det tørrede mudder sendes videre til oplagring eller udnyttelse afhængigt af indholdet af tungmetaller o.l.

Trummen

I begyndelsen af 1970’erne var den biologiske tilstand dårlig i den lavvandede, 1 km2 store sø Trummen nær Växjö i Småland. Oven på dens oprindeligt næringsfattige bundsediment havde der efterhånden lagt sig et 40 cm tykt, næringsrigt mudderlag, og fosfor herfra var årsagen til den dårlige tilstand.

I et forsøg på at forbedre tilstanden sugede man mudderlaget op og afvandede det i slambede på land. Vandet løb tilbage til søen, efter at man havde fjernet den opløste fosfor ved hjælp af aluminiumhydroxid. Samtidig stoppede man enhver tilledning af spildevand og reducerede fosforindholdet i de øvrige tilløb. Fra at have en meget næringsrig sø med hyppige algeopblomst­ringer, lugtgener og iltsvind, fik man nu en sø med klarere vand, som ikke gav anledning til problemer, og som kunne indgå i en bypark og benyttes til rekreative formål.

Restaureringen af Trummen var en succes, og den er berømt, fordi den var den første af sin art. Men alligevel er eksemplet ikke optimalt, fordi man ikke kan skelne mellem virkningen af sedimentfjernelsen og virkningen af den reducerede fosfortilførsel. Var det det ene, det andet, eller begge indgreb, som forbedrede søens tilstand? Det kan eksemplet ikke fortælle med sikkerhed.

Brabrand Sø

Trummen-projektet fik en dansk pendant i Brabrand Sø, der ligger i den vestlige udkant af Århus. Brabrand Sø er en lavvandet, 150 ha stor fuglesø, der gennemstrømmes af Århus Å. Åen løber i dag igennem Århus midtby, og søen er et meget vigtigt rekreativt område for byen. Derfor havde søens tilstand meget høj prioritet for Århus Kommune.

I en 7-årig periode fra 1988 til 1995 pumpede man 500.000 m3 mudder op fra bunden, hvorved søen blev uddybet fra i snit 0,8 til 1,1 m, så den nu igen havde mange års levetid foran sig og ikke stod i umiddelbar fare for at blive fyldt op.

Søen har fået det bedre, men det har vist sig, at det især skyldes lavere fosforindhold i Århus Å. Den mængde fosfor, åen fører ind i søen, er nemlig vigtigere for dens tilstand end den mængde, der kommer fra bundsedimentet. Det skyldes, at vandet opholder sig så kort tid i søen, at det ikke kan nå at få tilført ret meget fosfor fra bunden. Åvandets fosforindhold faldt takket være forbedret spildevandsrensning fra ca. 0,9 mg pr. liter i 1970-80’erne til 0,35 mg pr. liter i 1995-1999.

Så det er altså i højere grad bedre spildevandsrensning i oplandet end mudderfjernelse i søen, som har forbedret Brabrand Søs tilstand, men uddybningen har haft det selvstændige formål, at det har forhindret søens opfyldning. Sedimentfjernelsen var i øvrigt billig (ca. 23 mio. kr.) sammenlignet med udgifterne til udbygning og drift af rensningsanlæggene.

Som yderligere opfølgning på projektet etablerede man Årslev Engsø i 2003 med 100 ha vandflade og 110 ha enge (pris: 18,3 mio.) oven for Brabrand Sø. Formålet var at sikre endnu renere vand til søen og byen og udvide den grønne naturkile med stisystemer, som fra vest strækker sig over 10 km ind til Århus, gennem byen og ud til bugten. I virkeligheden var Årslev Engsø en genetablering af en tidligere sø med omgivende enge. Vejen er nu banet for rørdrum, plettet rørvagtel og engsnarre, tre truede arter fra den ornitologiske rødliste. Den store drøm er, at odderen atter vil indvandre og begynde at yngle i området (figur 20-3).

Oksbøl-søerne

I seks mindre søer ved Oksbøl i Sydvestjylland fjernede man dyndlaget på lavt vand for at mindske fosforbelastningen og blotlægge sandet nedenunder og derved forbedre væksten for sjældne rosetplanter. Indgrebet havde positiv virkning. I såvel Sortesø som Ål Præstesø førte blotlæggelsen af den næringsfattige, men stabile sandbund til etablering af sammenhængende bestande af rosetplanten strandbo.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fjernelse af bundsediment.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig