Figur 21-28. Forekomsten af salamander, brune frøer og skrubtudser falder med øget tæthed af andehold. Beskedent: højst 1 par pr. 500 m2. Moderat: 1-10 par pr. 500 m2. Stort: mere end 10 par pr. 500 m2. Over hver søjle står det antal damme, der har været undersøgt.

.

Figur 21-29. Sammenhængen mellem vandhullers alder og tilstedeværelsen af ynglende padder.

.

Trusler mod dammene og deres liv

Opfyldning var tidligere den største trussel mod dammene. Fra år 1900 til 1980 blev skønsmæssigt 80 % af alle danske damme fyldt op. Siden 1980 har damme over 100 m2 været beskyttet ifølge naturbeskyttelsesloven og må derfor ikke fjernes. Det har dog ikke forhindret landbruget i at sløjfe damme eller „omlægge“ dem.

Kvaliteten er så ringe i mange damme, at lille vandsalamander, der er en af de allermest tolerante over for eutrofiering, ifølge en nyere undersøgelse kun ynglede i 1/3 af dammene på Als og i Vestsjælland. 2/3 af dammene havde altså en så ringe kvalitet, at lille vandsalamander ikke kunne overleve. Problemerne omfattede for stor næringstilførsel med markdræn og spildevand i 28 % af tilfældene, overskygning og tilgroning i 23 % af tilfældene, tilstedeværelse af fisk (10 %) eller andehold (14 %). Øvrige problemer skyldtes for tidlig udtørring af dammen, så larverne ikke kunne nå at blive færdigudviklet. For stejle brinker, så de voksne ikke kunne kravle til eller fra dammen, er også et problem. Og endelig er for isoleret en beliggenhed af dammene et problem, fordi kønsmodne hanner og hunner ikke kunne finde frem til dem.

Med hensyn til andeopdræt har man konstateret, at såvel salamandre som brune frøer får nedsat ynglesucces, når der er mellem 4 og 40 ænder i damme på 1000 m2 (figur 21-28). Er der endnu flere ænder i dammene, lever der slet ingen padder. Hvis ænderne holdes i bur, klarer padderne sig, og de kommer også tilbage, hvis ænderne fjernes. Det tyder kraftigt på, at ænderne æder padderne. Voksne ænder æder angiveligt yngel og voksne padder, mens ællingerne gerne æder nyforvandlede haletudser af samtlige arter.

Udviklingen i nyetablerede damme

Inden for de seneste 25 år er der blevet anlagt ganske mange nye damme, og det har forøget antallet med skønsmæssigt 10 %. Mulighederne er utallige, og der ydes også støtte til denne værdifulde berigning af den lokale natur. I forbindelse med fremtidige udstykninger af boliger burde man i langt større grad indtænke etablering af større damme og småsøer, da det i den grad øger herlighedsværdien og fordobler boligernes salgsværdi.

En undersøgelse af 40 nye damme i Østjylland har vist, at der allerede efter 2 år i gennemsnit var indvandret 33 arter af sumpplanter og vandplanter, og efter 5 år havde tallet nået 45. Det samlede antal arter lå herefter nogenlunde konstant på mellem 40 og 50. Bredplanterne dominerede artsbilledet, idet de 40 damme i alt indeholdt 242 arter, hvoraf blot 6 var flydebladsplanter, 7 undervandsplanter og 5 kransnålalger.

Blandt de første arter, som dukker op i lysåbne damme, er vandranunkler og kransnålalger. I en anden østjysk undersøgelse af op til 6 år gamle damme var der således vandranunkler i hver anden og kransnålalger i hver tredje dam. De kan senere blive udkonkurreret af mere konkurrencestærke arter som vandpest, der udvikler stor tæthed i vandet, eller svømmende vandaks, der har bladene på vandoverfladen og derfor dels tåler uklart vand dels skygger for planterne under vandet.

Udbredelsen af de talrige sumpplanter var interessant, for selv om en del arter var fælles for dammene, forekom hovedparten kun i én eller nogle få damme. Det understreger, at den enkelte dams biodiversitet får en særegen karakter som følge af tilfældigheder ved spredning og etablering af arterne. Som følge af den lille størrelse fastholdes det særegne, fordi de førstankomne arter kan monopolisere dammen og kun langsomt om overhovedet tillader senere ankomne sporer, frø eller skud at etablere sig.

Dyrene indfinder sig også hurtigt i nyetablerede damme. Antallet af dansemyggearter kan toppe allerede efter det første år. Arter, der kan gå over land eller flyve, kommer også hurtigt frem. Muslinger, vandbænkebider og snegle, der må spredes passivt, indfinder sig noget langsommere, men vil alligevel tit være til stede efter to-tre år. En undersøgelse af paddernes indvandring i damme ved Århus viste, at 60 % af dammene rummede lille vandsalamander efter 1-2 år, hvorefter procentdelen gradvist steg til 90-100 % efter 10 år (figur 21-29). For stor vandsalamander gik koloniseringen langsommere, og procentdelene var lavere. Skrubtudsen var faktisk hyppigst efter 1-2 år, hvorefter dens forekomst faldt i takt med, at den konkurrerende butsnudet frø ­indvandrede.

Dyrene indfinder sig med andre ord selv. Det er ikke nødvendigt at udsætte dem. Ønsker man at tilgodese sjældne padder som løvfrø, klokkefrø og løgfrø for at ophjælpe bestandene, skal man dog overveje udsætning, hvis den nærmeste yngledam ligger langt borte. Det skal ske i samarbejde med fagfolk og myndigheder.

Den optimale pleje af damme afhænger selvfølgelig af, om man vil skabe størst mulig biologisk mangfoldighed, optimale forhold for løvfrøer og klokkefrøer, eller have gode krebsedamme. Det første kræver varierede levesteder, det næste lavt vand og solindstråling og det sidste kræver gange ind i nøgne skrænter, skjul under trærødder og fravær af ål og mink.

En fælles plejeforanstaltning for alle damme består selvfølgelig i at sikre vandforsyning og forhindre dem i at vokse til ved med mellemrum at rense dem op. Tilgroning er et naturligt fænomen, som med tiden får alle damme til at forsvinde, hvis man ikke griber ind.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Forvaltning af damme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig