Stort set alle algegrupper og blomsterplanter, men ikke mosser, er i stand til aktivt at udnytte hydrogenkarbonat (HCO3-) fra vandet som supplement til CO2. I de fleste danske søer varierer indholdet af hydrogenkarbonat fra 0,1 til 4,0 mmol pr. liter, og denne kulstofkilde rummer dermed 5-200 gange mere CO2 opløst i vandet.
Parameter
| Under vand
| I luft
|
Væksthastighed (% pr. dag)
| 3,4
| 3,2
|
Luftvæv (% af plantevolumen)
| 60
| 42
|
Typisk CO2 ved rødder (gange overmætning)
| 60‑300
| 30
|
CO2 til fotosyntesen optaget af rødder (%)
| 95
| 80
|
Tabel 15-2. Strandbo opretholder samme væksthastighed på fugtig bund på land som under vand, og den fortsætter med at modtage det meste af sit CO2 til fotosyntesen fra rødderne via et veludviklet indre luftvæv. Spidsen af luftbladene danner imidlertid spalteåbninger på overfladen (ca. 100 pr. mm2 som hos landplanter) og luften bliver en ekstra kilde til plantens CO2 forsyning. Efter Nielsen m.fl., 1991, og Nielsen og Sand-Jensen, 1997. |
Evnen til at udnytte hydrogenkarbonat er helt afgørende for, at vandplanterne kan opnå høj fotosyntese i vand, og den er etableret flere gange under organismernes evolution. Den optræder hos cyanobakterier, rødalger og grønalger og er genetableret hos mange af de landplanter, som sekundært er tilpasset livet under vand. Kun hos vandmosser har man som nævnt aldrig konstateret udnyttelse af hydrogenkarbonat. I det følgende behandles kun situationen hos kransnålalger, vandaks og vandpest.
Kransnålalger har nogle særlige, aflange celler mellem de regelmæssige kranse af sidegrene. Disse celler er i stand til at udskille brintioner (H+), og de forårsager, at følgende proces forløber på celleoverfladen:
Hydrogenkarbonat + brintion → kuldioxid + vand
HCO3- + H+ → CO2 + H2O
Kuldioxid diffunderer ind i cellen, hvor det udnyttes i fotosyntesen.
Vandaksarter og vandpest har de brintionudskillende celler lokaliseret på bladets underside, som bliver sur. Bladets overside bliver derimod basisk og får kalkudfældninger. Hydrogenkarbonatspaltningen foregår på samme måde som hos kransnålalger, men nu på bladundersiden.
Hydrogenkarbonatudskillelsen har som nævnt tilknyttet en udskillelse af kalk, som kan lægge sig som ganske tykke lag på vandplanterne og overstige deres vægt i organisk stof (figur 15-18). Indbygges sådanne kalkinkrusterede plantedele i søbunden og omdannes de med tiden til en kalkklippe, kan man i dem finde fine aftryk af de oprindelige planter, bl.a. kransnålalger fra Jura og Kridt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.