Danmarks søer og vandløb

I gamle dage troede mange, at søer var bundløse, og at hele vogntog med heste, kusk og passagerer gennem årene var endt i dybet. Senere målinger har vist, at langt de fleste søer er ganske lavvandede, og der er aldrig fundet et eneste vogntog på bunden af nogen sø. I denne bog holder vi os derfor til, hvad man kan se, måle, forstå og forudsige om Danmarks søer og vandløb. Fornuften og fagligheden er også det sikreste grundlag, hvis man vil gøre landets ferske vande bedre til fælles bedste.

For nogle år siden udsendte den daværende skov- og naturstyrelse en pressemeddelelse, der kundgjorde, at der var blevet etableret flere tusinde nye søer i Danmark. Sådanne meddelelser skal man tage med et kilo salt. Med den gængse forståelse af begrebet sø var der nemlig kun oprettet omkring 100 nye søer inden for de seneste 30 år – resten var små vandhuller. Men de nye søer og vandhuller afspejler så sandelig en glædelig udvikling, der har medvirket til at nedsætte tabet af biodiversitet og skabt reelle fremskridt for visse arter, især truede padder såsom klokkefrø, løvfrø og bjergsalamander. Der er imidlertid ingen grund til at skjule, at de seneste fremskridt blot reparerer på det styrtdyk i de ferske vandes antal og kvalitet, der har fundet sted fra 1880 til 1980. I løbet af disse 100 år blev der afvandet mindst 210 søer større end 10 ha, og drænet eller opfyldt titusinder af vandhuller.

Nye vandhuller, søer og vådområder giver dog reelle forbedringer for naturen. Selv vandhuller kan rumme betydelige oplevelser, der kan begejstre og udvikle et barneliv, mens søer kan levere de større oplevelser af landskabet og glæden ved lystfiskeriet.