Figur 5-14. Opslemmede okkerpartikler i dette vandløb fjerner alt lyset, så der ingen alger eller planter kan vokse her.

.

Figur 5-15. A) I en lavvandet skovbæk i løvskov udvikler algerne på bunden sig især om foråret inden løvspring. B) I dybere bække og åer længere nede ad vandløbet udvikler algerne på bunden sig også om foråret og forsvinder senere på sommeren, men her skyldes det skygge fra opvækst af rodfæstede planter (C).

.

Figur 5-16. De mikroskopiske alger på vandløbsbunden i Suså udvikler sig i nøje samklang med den lysmængde, der når bunden. Fra maj udvikler planterne sig og skygger for algerne, men da planterne skæres i september udvikler algerne et mindre efterårsmaksimum.

.

Figur 5-17. De rodfæstede vandplanters bestande reduceres i takt med øget skygning.

.

Figur 5-10. Maksimums- og minimumstemperaturen og mængden af dyr pr. arealenhed (tæthed) på en 400 m lang strækning i et beskygget vandløb sammenlignet med situationen i det samme vandløb i åbent terræn. Dyrenes tæthed er både angivet for samtlige arter og for særligt følsomme arter (dvs. døgnfluer, slørvinger og vårfluer).

.

Figur 5-11. Lyset brydes i en vandoverflade, der er dækket af hornblad og vandpest.

.

Figur 5-12. Mange små vandløb ligger i kraftigt skygge fra landvegetationen. Begtrup Bæk har urtevegetation og pilebuske i de udyrkede bræmmer langs vandløbet.

.

Figur 5-13. Træer langs vandløb nedsætter solindstrålingen og dæmper vandtemperaturen.

.

De fleste danske vandløb løber gennem åbent terræn og modtager derfor meget sollys. Men en del vandløb har strækninger gennem skov, der fjerner omkring 90 % af lyset, når der er blade på træerne.

Inde i skoven bliver vandløbet om sommeren koldere, fordi Solen ikke kan varme vandet op. Uden lys forsvinder de fleste større planter. Men mosser vokser dog på stenene i skyggen under trækronerne, og forskellige alger kan også klare sig. Da planter og alger producerer organisk stof, som dyrene kan leve af, er smådyrenes og fiskenes vækst i skovvandløbet betydelig lavere end i de solbeskinnede vandløb i det åbne land (tabel 5-1 og figur 5-10). Det er dog ikke sådan, at dyrenes vækst går helt i stå af mangel på føde i skovvandløbene, absolut ikke. Men de må hovedsagelig klare sig med energien i det organiske stof, som tilføres opløst i vandet fra de øvre strækninger af vandløbet, pibler ud i vandløbet fra bredderne eller bunden og sidst men ikke mindst kommer med de blade, der falder ned i vandet.

Tabel 5-1. Massen og produktionen af smådyr er meget større på de lysåbne, sommervarme strækninger i Suså og amerikanske Cone Spring end på de skyggede, sommerkølige skovstrækninger i Rold Kilde og Caribau River, Minnesota. Efter Torben Moth Iversen sammenstillet i Sand-Jensen og Pedersen, 1997.
Lokalitet Biomasse (g kulstof per m2) Produktion (g organisk kulstof per m2 og år)
Rold Kilde 1,6 4,4
Caribau River 0,5 2,0
Suså ca. 7 45,0
Cone Spring ca. 6 64,0

I de lysåbne vandløb kan dyrene udnytte det friske materiale, som algerne og planterne hele tiden producerer ved fotosyntesen. Det er nemmere at udnytte og giver derfor ophav til en større tilvækst af bakterier og smådyr end organisk stof fra land, som jo ofte allerede har været igennem en langvarig nedbrydning på landjorden, hvilket har fjernet en stor del af de mest eftertragtede stoffer.

Selv ude i åbent terræn kan der være en betydelig skygning af vandløbene. Ligger smalle vandløb dybt nedskåret i terrænet, modtager de næsten intet lys. Hårdhændet vedligeholdelse med bundskovling efter princippet „tag nu rigeligt af“ har f.eks. sendt mange vandløb ned i mørket flere meter under terræn (figur 5-12). Vandløb, der snor sig nord om bakker og skrænter, ligger også i dyb skygge for middagssolen fra syd. Endelig er smalle vandløb altid kraftigt skyggede af vegetationen på land, idet de 0,5-2 m høje urter kan fjerne mere end 70 % af indstrålingen, hvis vandløbene ikke er mere end 1-2 m brede (figur 5-12). Der fjernes mest sollys ved lav solhøjde tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen eller hele dagen på de mørke årstider. Høje træer på den sydvendte vandløbsbred kan tilsvarende fjerne en stor procentdel af lyset i brede vandløb, mens urtevegetation her kun skygger ganske lidt, fordi Solen kan skinne hen over toppen på planterne og lige ned i det meste af vandløbet (figur 5-13).

Den mængde lys, der falder på vandløbets alger og planter, afhænger altså i meget høj grad af skygningen fra land. Men lyset svækkes selvfølgelig også ned gennem vandet, fordi det absorberes af opslæmmede partikler og opløst, brunfarvet organisk stof i vandet. Så jo mere uklart vandet er, og jo dybere det er, desto mindre lys når ned til alger og planter på bunden. Endelig kan man regne med, at omkring 10 % af lyset tabes ved refleksion fra vandoverfladen.

I de klareste vandløb reduceres lyset i gennemsnit til 20 % af den samlede solindstråling ved passage af en 3,0 m dyb vandsøjle. 20 % af solindstrålingen er nogenlunde den mængde lys, rodfæstede planter kræver for at vokse og overleve. Der findes dog ingen vandløb, hvor planterne vokser så dybt, fordi det klareste vand findes i små, lavvandede kildebække og ikke i dybe åer. Men i de nedre afsnit af Gudenå, som har middelklart vand, vokser de rodfæstede planter ned til 2 m’s dybde. Ligger vandløbet i skygge under trækronerne, kan de rodfæstede planter ikke klare sig, selv om vandet er klart, fordi løvdækket i snit kun lader 10 % af Solens stråler passere. Finder man nogle få planter, står de i åbninger i løvdækket, hvor Solen kan skinne igennem. Mikroalger på sten kan imidlertid overleve med blot omkring 2 % af sollyset, og de kan derfor selv i et beskygget vandløb findes ned til 3,0 m’s dybde i et ultraklart vandløb. Som nævnt har vi herhjemme ikke vandløb med klart vand, som er så dybe. Men de findes i udlandet.

I de mest uklare, men lysåbne danske vandløb når 20 % af lyset fra overfladen i gennemsnit ned i 0,6 m’s dybde. Indtil den dybde kan man altså møde rodfæstede planter. De mindre lyskrævende alger vil kunne overleve ned til samme dybde, selv om vandløbene er kraftigt skyggede af vegetationen på land.

Nogle af kildebækkene øverst i Skjern Å-systemet har usædvanligt klart vand. De fødes udelukkende af grundvand næsten uden partikler og opløst, farvet organisk stof. De har vand, som er næsten lige så klart som destilleret vand eller havvand midt ude på de blå oceaner.

De mest uklare danske vandløb kan have opslæmmet okker eller bundpartikler i vandet (figur 5-14). Andre uklare vandløb starter som malingsgrønne afløb fra næringsrige søer fyldt med planktonalger. I sådanne vandløb forsvinder stort set alt lys i de øverste 20 cm af vandsøjlen, og der vokser ingen rodfæstede undervandsplanter overhovedet i vandløbet. Herved ligner sådanne vandløb de næringsrige, uklare søer, som også er helt uden undervandsplanter.

Lyset og planternes fordeling

Da algers og planters vækst er så tæt knyttet til lyset, reagerer de prompte på sæsonændringer i lysindstrålingen og på ændrede forhold ned ad vandløbet.

I små vandløb i tæt løvskov foregår langt det meste af algeproduktionen på bunden i det tidlige forår før løvspring og i mindre omfang i det sene efterår efter løvfald (figur 5-15). Om sommeren når blot 10 % eller endnu mindre af lyset ned til vandløbet, og algeproduktionen bliver meget lav.

I større bække og åer dominerer de store vandplanter om sommeren og skygger for algerne på bunden, så disse kun forekommer i tætte bestande om foråret, inden planterne er spiret frem (figur 5-16). Hvis planterne skæres om sommeren eller henfalder naturligt om efteråret, kan algerne dog vokse frem på ny.

Ned gennem vandløbet står vandplanterne tæt på uskyggede strækninger, mens der kun findes en yderst sparsom vegetation af skyggetålende mosser på skovstrækninger. Plantemængden på strækningerne falder jævnt med øget skygning (figur 5-17). Denne sammenhæng kan man bruge i praktisk arbejde og planlægning. Vil man f.eks. reducere mængden af vandplanter for at sikre vandløbets evne til at bortlede vandet, kan man på passende steder langs vandløb af stigende bredde tillade opvækst af henholdsvis urter, buske eller høje træer. Især buske og træer har også den gunstige virkning, at de stabiliserer brinkerne med deres rødder og dermed modvirker, at fosfor på jordpartikler skylles ud i vandløbet og videre til søer. Skygning fra vegetationen på land dæmper også temperaturstigningen i vandløbet, og det gavner ørred og krævende rentvandsdyr.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Lys.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig