Vandplanter er udviklet fra landplanter tilhørende næsten alle plantefamilier ad flere, uafhængige omgange, og denne udvikling foregår den dag i dag, så nye land- og sumpplanter vinder til stadighed hævd som vandplanter. En væsentlig grund til den løbende udvikling af vandplanter er den intime kontakt mellem land og vand og det forhold, at planterne i overgangszonen snart udsættes for luften, snart for vandet som følge af vekslende vanddække og udtørring.

Ændringen fra land- til vandplante er foregået over en meget lang periode på i hvert fald 80 millioner år, men endnu ældre vandplanter findes i åkandefamilien. Da vandplanterne altså oprindeligt kom fra land, havde de blomstring og frøsætning i luft med sig. Og den ordning har de i al væsentlighed beholdt. Der har måske hverken været tilstrækkeligt med tid til eller fordele ved at udvikle undervandsbestøvning.

På land kan blomsterne nemlig fremmedbestøves vha. insekter og vind, og ingen af disse metoder er til rådighed under vand. Til gengæld kan vandet selvfølgelig sørge for at sprede pollen, men det er faktisk fysisk vanskeligt for vandbåren pollen at blive fanget af blomsternes støvfang. Spildet af pollen i vandmassen vil være stort, og i vandløb kan pollenspredning kun ske ned ad vandløbet med strømmen – ikke opad mod strømmen. Hvis chancen for at blive bestøvet og producere frø således er størst hos den del af en bestand, som står tørt eller halvtørt med blomsterne i luft, er det svært for selektionen over tid at udvælge karaktertræk, som begunstiger undervandsbestøvning. De individer, der har forbedret tilpasning til permanent undervandsliv og derfor vokser uden luftkontakt, blomstrer og bestøves kun sjældent og dermed sættes der en stopper for udvælgelse af særlige undervandstilpasninger.

Man har ofte antaget, at vand er et ugunstigt miljø for plantevækst, og at det skulle være grunden til den lavere artsrigdom blandt neddykkede vandplanter. Denne opfattelse er imidlertid for unuanceret. Der er både fordele og ulemper ved at vokse under vand, ligesom der er fordele og ulemper ved at vokse på land. Rigdommen af ægte vandplantearter er heller ikke overraskende lav herhjemme (ca. 50 arter) sammenlignet med artsrigdommen på land (ca. 1500 arter inklusive vedplanter), hvis man husker, at landarealet er 50 gange større end vandarealet, og at kun en del af vandarealet er bevokset med planter.

Men på verdensplan er antallet af ægte vandplantearter dog uomtvisteligt lavt (ca. 2000 arter) sammenlignet med landplanternes artsantal (ca. 200.000 arter). Det er der mindst tre forklaringer på. Der er få søer i troperne, der kan bidrage til artsdannelsen. Søerne har sædvanligvis også en kort levetid, idet de med tiden fyldes op og omdannes til sumpe og senere til tørt land. Endelig er artsdannelsen i vand som allerede nævnt begrænset af den ubetydelige kønnede forplantning under vand, mens det fint koordinerede samspil mellem planter og insekter med henblik på at sikre fremmedbestøvning har fremmet artsdannelsen på land.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vandplanternes udvikling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig