Figur 2-7. De vestjyske åer blev befærdet fra Bronzealderen og op til slutningen af 1800-tallet. Samhandlen bragte varer og rigdom. Bopladser og stormandsgrave langs Kongeåen i Bronzealderen.

.

Figur 2-8. Landsbyen Borremose nær Års i Himmerland blev i Ældre Jernalder anlagt som en tilflugtsborg for egnens befolkning i urolige tider. Den blev beskyttet mod angreb ved anlæggelse af en vold og uddybning af mosen.

.

I Bronzealderen (ca. 4000-2500 år siden) og Jernalderen (ca. 2500-1200 år siden) var det danske landskab blevet helt åbent og skovene sparsomme. På de fattigste sandjorder i Jylland bredte heden sig.

Antallet af bosætninger med direkte tilknytning til de ferske vande faldt, men vandløbene fik en stigende betydning for samhandlen. Bosætningen rykkede i stedet op på den højtliggende, veldrænede og lysåbne agerjord. Der kendes dog også bosættelser omgivet af enge og vådområder, hvor kvægbrug og fiskeri sandsynligvis har været vigtigere end agerbrug. Eller man har kombineret agerbrug, kvægbrug og fiskeri og bosat sig på overgangen mellem høje jorder for at dyrke korn og fugtige lavbundsområder for at have optimal græsning og høslet på engene. Forsyningssikkerhed året rundt har været vital for husdyrenes og befolkningens velbefindende. Man har naturligvis indrettet sig efter de muligheder, som omgivelserne gav.

Selv om de fleste bosættelser lå højere i det åbne terræn, vidner fund af fiskekroge af bronze og jern om, at man fortsat har fisket i søerne og åerne. Fra Bronzealderen har man da også fundet markante bebyggelser og høvdingegrave langs de store jyske vandløb, bl.a. Kongeåen (figur 2-7). Her var det åens gode muligheder for besejling mellem Vesterhavet og det centrale Sønderjylland, som har været særlig vigtig for placering af bosættelser og storhøje. Udveksling af varer, eksempelvis import af redskaber, våben og smykker af metal, og eksport af levende kvæg, tørret kød, huder og rav har været vigtig for velstanden.

Visse bosættelser har ligget klinet op ad vandløb eller moser for at sikre mod overfald. Borremose i Nordvesthimmerland var i Jernalderen en befæstet landsby med 20 gårde på en holm ude i mosen. Der har været en brolagt tilkørsel, men ellers har bebyggelsen været omgivet af en voldgrav og en vold med skrå sider, som sammen med den våde mose har vanskeliggjort krigeriske overfald (figur 2-8). Ved Priorsløkke nær Horsens har der også ligget en stor landsby omgivet af fugtige partier, voldgrav og en træpalisade, der har beskyttet mod angreb fra tre sider, mens man selv har forsøgt at dominere vejen fra syd til nord ved Horsens og videre op i Østjylland.

Der kendes endnu flere eksempler på åernes store betydning for samhandlen i den senere del af Jernalderen. Ved Varde Å, der udmunder i Vesterhavet i Ho Bugt, er der fundet adskillige landsbyer og rige grave med fremmed gravgods, som er kommet ind vest fra. Ved udmundingen af Tryggevælde Å opstod handelspladser med videre kontakt ind på Stevns. Tilsvarende kendes handelspladser ved Tange Å med videre forbindelse ind over Sydøstfyn.

Mod slutningen af Jernalderen omkring år 700 opstod Ribe ved Ribe Å som den første egentlige by i Danmark. Ind i Vikingetiden opstår de næste danske byer som Ålborg ved Østerå og Århus ved Århus Å.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Bronzealderen og Jernalderen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig