Figur 5-27. Vandløbsvandets pH-værdi er lavere i Midt- og Vestjylland end i Østjylland og på Øerne. Det har intet at gøre med forurening. Forklaringen er, at vandløbene i Østjylland og på Øerne får deres vand fra jord, der er rigere på kalk og ler, end de midt- og vestjyske jorde er. Kalken og leret får vandets pH-værdi til at stige.

.

Ud over landet er der store, regionale forskelle i vandets surhedsgrad (pH-værdi) og indholdet af hydrogenkarbonat. Hydrogenkarbonat dannes ved forvitring af kalk og lermineraler i jorden. Den dannede hydrogenkarbonat påvirker både pH-niveauet og pH-variationen i vandet (boks 5-2).

Destilleret vand helt uden hydrogenkarbonat har således en pH-værdi på blot 5,5 ved ligevægt med luftens indhold af CO2. Indeholder vand større mængder hydrogenkarbonat, f.eks. 0,05, 0,5 og 5 millimol pr. liter (eller 3, 30 og 300 mg hydrogenkarbonat pr. liter), så kravler pH trinvist op til henholdsvis 6,5, 7,5 og 8,5, når vandet vel at mærke fortsat står i ligevægt med luftens CO2.

Dansk ferskvand indeholder gennemgående fra 0 til 5 mmol hydrogenkarbonat pr. liter, og derfor varierer pH helt naturligt fra 5,5 til 8,5, når vandet er i ligevægt med luften. Vand er altså ikke forurenet, hvis det er naturligt surt eller basisk. I kalkfattige sandområder i Midt-, Vest- og Nordjylland er indholdet af hydrogenkarbonat i vandløbene sædvanligvis under 1 og en del steder under 0,1 millimol pr. liter. I Østjylland og på Øerne ligger indholdet af hydrogenkarbonat i vandløbene sædvanligvis mellem 1 og 5 millimol pr. liter. Enkelte steder i Nordsjælland og på Lolland ligger det oven i købet mellem 5 og 10 mmol pr. liter. Derfor er pH gennemgående lavere i vandløbene i Vestjylland end i Østjylland og på Øerne (figur 5-27).

Forsurede vandløb

Når indholdet af hydrogenkarbonat er meget lavt, er evnen til at neutralisere en evt. syretilførsel også lav, og pH kan da risikere at falde markant. I 1960-1980’erne blev vandløbene udsat for en sådan syretilførsel i form af svovlsyre i regnvandet (se De ferske vandes forurening og de følgende afsnit). Den sure nedbør bidrog til at sænke pH i vandløb med lavt indhold af hydrogenkarbonat. Sådanne forsuringsfølsomme vandløb, dvs. vandløb med lidt hydrogenkarbonat, findes som nævnt i sandområder i Vest-, Midt- og Nordjylland, men også i visse skovområder på Sjælland; f.eks. har visse områder i Gribskov surt vand.

Vandløbene kan dog forsures meget mere markant som resultat af visse processer i jorden. En af dem er iltning af svovlforbindelsen pyrit, FeS2, hvilket sker under dannelse af svovlsyre og opløst jern. Som eksempel kan nævnes visse egne af Midt- og Vestjylland, hvor der findes meget store pyritmængder i gamle, sandede havaflejringer. Pyrit udsættes her for luftens ilt, når man dræner moser og enge, og når man udvinder det brunkul, der ligger mellem sandaflejringerne. Afløbene fra de gamle brunkulslejer ved Søby og Haunstrup nær Herning havde i 1950-1970’erne rævesurt vand med en pH-værdi på blot 2-4. I disse afløb levede der ingen fisk, ingen større smådyr og kun én enkelt vandplante, nemlig undervandsformen af liden siv (figur 5-28). I dag er lejerne planeret ud, der er tilsat jordbrugskalk til jorderne, og vandløbene er ikke nær så sure som dengang. Derfor er der nu fisk og flere smådyr og planter i vandløbene.

Boks

Tidligere brugte bønderne i stor stil mergel som jordforbedringsmiddel for at holde jordens pH-værdi oppe. Mergel er kalkrigt søslam, som man gravede op fra tusindvis af mergelgrave ud over landet. I dag anvender man jordbrugskalk fra kalkbrud som f.eks. det i Faxe. Husum Mergelleje, 1916.

.
Boks 5-2. Mergelgrave, kalk og pH i jord og vand

Tidligere anvendte landmænd i stor udstrækning mergel til at forbedre markernes jord med. Mergel er kalkrigt bundslam, som man gravede op af tusinder af mergelgrave fordelt ud over landet. Mergling var vigtigt for at holde jordbundens pH og høstudbyttet oppe på de sure, sandede jorder i Vestjylland og på alle andre marker, som ved årtiers dyrkning også bliver surere og surere. I dag er mergel erstattet af den kemisk renere handelsvare, jordbrugskalk, som er finknust kalk.

Kalkindholdet er ikke bare afgørende for pH i jordvæsken. Jordvæsken løber jo ud i vandløbene og søerne og bestemmer herved også deres kemi og planternes og dyrenes levevilkår.

Kalk er i kemisk forstand kalciumkarbonat (CaCO3). Det opløses i jorden af vand med et højt CO2-indhold, som der jo netop er i jorden, fordi mikroorganismerne frigør CO2 ved deres respiration. Processen er følgende:

CaCO3 + CO2 + H2O → Ca++ + 2 HCO3-

Herved dannes der opløst kalcium (Ca++) og hydrogenkarbonat (HCO3-). Hydrogenkarbonat er et nøglestof, fordi det regulerer pH i jordvæske, i ferskvand, i havvand og i kroppen på alle levende organismer.

I takt med at kalken er forvitret og forsvundet, er dannelsen af hydrogenkarbonat blevet stadig mindre, og pH i jordvæsken er faldet. I Østjylland og på Øerne er der gennemgående meget kalk i jorden, så her er vandet i søer og åer stadig svagt basisk (pH 7,5‑8,5). I den anden ende af skalaen ligger de vestjyske bakkeøer, hvor udvaskningen har været i gang siden slutningen af forrige istid for 130.000 år siden. Her indeholder vandløb og søer derfor kun lidt kalcium og hydrogenkarbonat og har lav pH (5,5‑7,5).

Disse regionale forskelle i pH, kalcium og hydrogenkarbonat påvirker meget markant plantelivet og dyrelivet i vandløbene. Mange større vandplanter udnytter hydrogenkarbonat ved fotosyntesen og vokser derfor især i ferskvand på Øerne og i Østjylland. Krebsdyr, muslinger og snegle foretrækker også neutralt eller svagt basisk vand med kalcium og hydrogenkarbonat for at kunne opbygge kalkskaller og foretrækker derfor at leve i samme geografiske område.

© Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Brande Bibliotek

Tidligere brugte bønderne i stor stil mergel som jordforbedringsmiddel for at holde jordens pH-værdi oppe. Mergel er kalkrigt søslam, som man gravede op fra tusindvis af mergelgrave ud over landet. I dag anvender man jordbrugskalk fra kalkbrud som f.eks. det i Faxe. Husum Mergelleje, 1916.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Surhedsgrad.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig