Mikroalger, ikke mindst kiselalger, vokser som en mm-tyk, mørkebrun belægning på bunden og på stenene om foråret, før vandplanterne har nået at udvikle sig. Masseforekomsten kan være så betydelig, at vandløbets indhold af opløst silikat reduceres fra meget høje niveauer til næsten nul over den 2-3 ugers periode, hvor mikroalgerne opbygger en biomasse, som er mindst lige så stor som den, man finder i hele vandsøjlen i en meget næringsrig sø.
Algebiomasse opgøres nogle gange som mængden af aktivt klorofyl pr. m2 bundoverflade. På en stabil bund kan den nå op på mellem 300 og 600 mg pr. m2 (figur 5-16). Er bunden meget ustabil på grund af en stor mængde sand, der hele tiden omlejres og sender mikroalger på sandkornenes overflader ned i mørket under 3 mm’s dybde, bliver biomassen kun på 30-50 mg klorofyl pr. m2 i det øverste, belyste lag.
Man kan let erkende mikroalgernes forårsmaksimum på vandløbsbunden pga. de iøjnefaldende lysebrune belægninger og de mange fine iltbobler i algefilmen på bunden, som skyldes den intensive fotosyntese. I vandet ser man flager af algemåtten og et stort indhold af brunfarvet organisk stof, som også skyldes den intensive algeproduktion. Mikroalgerne er superføde for mange smådyr, men tidligt om foråret er der sædvanligvis endnu ikke opbygget tætte bestande af smådyr, der kan nå at konsumere nævneværdige mængder af mikroalgerne. Det er især situationen på sandbund og mudderbund, mens smådyr på sten kan overleve i en større tæthed.
Når vandplanterne senere i forsommeren vokser frem, skygger de for lyset, og mikroalgerne forsvinder igen. Derfor varer mikroalgemaksimummet sædvanligvis kun en til to hektiske måneder i foråret.
Mikroalgerne på bunden og vandplanterne er sædvanligvis de vigtigste producenter af planteføde i vandløbene. Men mens mikroalgerne kan udnyttes direkte af smådyr, så er der ikke ret mange dyr, der direkte æder vandplanterne – er der fødemangel, kan større vårfluer dog finde på at gøre det (se Smådyrenes føde i og omkring vandløb). Først efter deres død udnyttes vandplanterne som føde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.