Globaliseringen

Globaliseringen er den anden overordnede proces, som ændrer rammerne for den videre landskabsudvikling. I stigende grad er dansk natur og danske landskabers udvikling bestemt af udefra kommende forhold. Det skyldes den stigende internationalisering af økonomiske og stoflige kredsløb samt informationsstrømmene. Penge, varer, folk og informationer sendes rundt om på kloden i stadigt større mængde og i stadigt stigende tempo. Hertil kommer en internationalisering af natur- og miljøbeskyttelsen. Befolkningsvækst, teknologiudvikling og øget forbrug er drivkræfterne bag en global og stadig hastigere forandring af landskabets og naturens vilkår.

Globaliseringen er dog en så kompleks størrelse, at det kun har begrænset mening at udpege noget som drivkræfter og andet som konsekvenser. Der er tale om et sammenfiltret kompleks af indbyrdes afhængige forhold. Men et knudepunkt i komplekset er dog oplagt den teknologiske udvikling af kommunikationen. Den har været så omfattende, at det har fået nogen til at betegne det moderne samfund som et informationssamfund.

Stadigt større informationsmængder kan med stadig større hastighed sendes kloden rundt. Når kommunikationshastigheden øges, taber tiden og stedet noget af sin hidtidige betydning. Det sætter sig også spor i landskabet. F.eks. bidrager informationsteknologien til, at etablering af hjemmearbejdspladser er en realistisk mulighed for mange. Dermed bidrager den til den før omtalte skjulte urbanisering.

Et andet knudepunkt er den internationale arbejdsdeling, der f.eks. har betydet, at der nu årligt produceres fem gange så mange svin i Danmark, som den danske befolkning er i stand til at fortære. Specialisering fører ofte til stordrift. Begge dele er nødvendige, hvis man vil klare sig på verdensmarkedet. Og begge sætter sig spor i landskabet. Stordrift giver monotone landskaber, og specialisering fører ofte til en meget ensidig påvirkning af omgivelserne.

Det er ikke kun det lokale landskab, men også det lokale samfund, som påvirkes, idet arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning forandres. Stadigt færre beskæftiges i landbruget, og stadigt flere må skifte til byerhverv og på den måde bidrage til landskabets urbanisering.

Et fjerde knudepunkt er beslutningsvejene. I gamle dage var produktionen på den enkelte gård i langt højere grad bestemt af behovet for en høj selvforsyningsgrad og derudover af den enkelte landmands bedømmelse af sine muligheder for at imødekomme det lokale markeds behov. I dag er produktionen blevet mere videnskabeliggjort og eksportmarkedsorienteret. Begge dele bidrager til, at beslutningerne i højere grad tages andre steder end hos den enkelte landmand og i det konkrete landskab, som han producerer i. Man kan sige, at landskabet i stigende grad bliver fremmedbestemt. Beslutningerne bevæger sig opad i systemet og væk fra lokalsamfundet og væk fra landskabet.

Men det er ikke kun Danmark, der rammes af påvirkninger udefra. Vores egen levemåde påvirker ikke kun forholdene i Danmark. Den rammer også landskaber og dermed naturens vilkår i andre lande, hvor en stigende del af vores produkter eksporteres til, og vores forbrugsvarer kommer fra. Også det bidrager til, at den måde, vi behandler landskabet og dets naturindhold på, i stigende grad bliver internationalt frem for lokalt bestemt.

Globaliseringen bidrager således til, at stadigt flere folk med byerhverv bor i et stadigt mere monotont landskab, hvis udvikling og beskyttelse i stigende grad bestemmes andre steder. Men uanset hvor komplekse og globaliserede vilkårene bliver, gælder det fortsat, at de enkelte planter, dyr og mennesker må finde ud af at eksistere i et lokalt landskab. Man kan ikke gå tur i et globalt landskab – uden at det også er lokalt. Hvordan konflikten mellem det globale og det lokale hensyn håndteres, vil være afgørende for det åbne lands fremtid.