Landbrugsudviklingen

Den igangværende koncentrering og specialisering af produktionen med de stordriftsfordele, det indebærer, vil efter alt at dømme fortsætte, også med hvad det kan indebære for konkurrencen og kvaliteten af produkterne. Specialiseringen slår især igennem på bedrifterne, men kan også ses i landsdele, lande og verdensdele.

Set med natur- og landskabsbriller har det især betydet, at markerne og ejendommene er blevet større og småbiotoper, enge og arealer med græsland er blevet færre. Samtidig har belastningen med pesticider og næringsstoffer, bortset fra i det sidste tiår, været stadigt stigende. Landskabet er blevet mere ensformigt, naturområderne mere opdelte og påvirket af vindbårne næringsstoffer og pesticider, hvorved floraen og faunaen er blevet mere forarmet (figur 16-7).

Der har dog også været modsatrettede tendenser. De mest skadelige pesticider er blevet trukket væk fra markedet. Harmoniseringsbestemmelser og andre foranstaltninger i forbindelse med vandmiljøhandlingsplanerne har de fleste steder dæmpet eutrofieringen. Braklægning har mindsket landbrugslandets almindelige belastning med pesticider og næringsstoffer. Selv om et areal med etårig brak kan være næsten lige så monotont i sit indhold af vild flora og fauna som en kornafgrøde, så sprøjtes og gødskes den dog ikke. Brakarealer vinder i naturkvalitet, jo længere braklægningen får lov at forblive på samme sted.

På deltidsbrug og hobbybrug ses en større lyst til at grave vandhuller og plante hegn og vildtremiser. Og på de økologiske brug er der en markant rigere flora og fauna på grund af fraværet af kemikalier, et sædskifte med mere græs, og en ofte større opmærksomhed over for betydningen af småbiotoper.

Endelig har udviklingen ikke været lige slem overalt. Den har taget to næsten modsatrettede veje. Den ene er den overvejende tendens til fortsat intensivering, som netop er beskrevet. F.eks. har en undersøgelse ved Bjerringbro vist, at der siden 1950 er sket en fordeling af landmændene, så heltidsbedrifterne er koncentreret på den næsten skovløse moræneflade, mens de kuperede, skovklædte skrænter i Gudenådalen domineres af deltidslandmænd og dermed af ekstensivering. Lignende iagttagelser kendes fra andre områder af Danmark. Ekstensiveringen indebærer også en tendens til, at udnyttelsen af mange små og ubekvemt liggende arealer i ådale, på skrænter og i vandlidende områder opgives.

Med den fortsatte strukturudvikling i landbruget kan den videre skæbne for en mark på en heltidsbedrift: således være en af følgende syv:

1. Arealet fortsætter med at være i intensiv produktion på en og samme heltidsbedrift.

2. Bedriften ophører, jorden frastykkes og overtages af naboen, som er intensiv heltidslandmand.

3. Bedriften overgår til deltids-/fritidsbrug. Det kommercielle brug fortsætter, men som en bibeskæftigelse.

4. Driften på arealet ekstensiveres ved at nedsætte gødskning og pesticidanvendelsen, ved braklægning eller permanent opgivelse. Alt sammen med offentlige tilskud.

5. Bedriften overgår til hobbybrug, hvor økonomien er underordnet fornøjelsen, og hvor anvendelsen af arealet får andre formål.

6. Arealet bliver tilplantet med skov eller anvendt til naturgenopretning.

7. Arealet overgår til byprægede formål såsom golfbane, bebyggelse, vejanlæg eller grundvandsindvinding.

Det vil være de første tre forløb, der arealmæssigt vil være de dominerende. Men de sidstnævnte fire vil være af stigende betydning på de første tres bekostning. I hvilket omfang dette vil gøre sig gældende, vil afhænge meget af den hastighed, hvormed EUs landbrugspolitik reformeres. Her er udviklingen i de seneste årtier som nævnt gået mod en langsom overførsel af midler fra markedssubsidier og fra produktionsafhængig støtte over imod en direkte støtte, der afhænger af landbrugsarealets størrelse og videre over imod støtte til natur- og miljøforbedrende foranstaltninger.

Forventningerne til en hurtig ændring kan dog hurtigt skuffes. I forbindelse med forberedelserne til optagelse af de nye medlemslande, er landbrugspolitikkens miljøorientering blevet udvandet, og forhandlingerne inden for WTO går mere trægt, end man kunne have håbet.