Dette kapitel har omhandlet en lang række menneskelige påvirkninger af vor natur. En central konklusion er, at de seneste årtiers meget voldsomme intensivering af landskabets udnyttelse er sket på bekostning af en betydelig del af vor oprindelige biodiversitet. Mens det tidligere, ekstensive landbrug i høj grad skabte forudsætninger for øget biodiversitet i Danmark, har det moderne samfunds aktiviteter – særlig det intensive landbrug – vendt dette samspil dramatisk til det negative.

Konsekvenserne kan blive, at vi på kort tid vil miste økosystemer, som er et resultat af en lang udviklingsproces – måske over hundreder af år.

Vore overdrev er et eksempel herpå. Vi kan miste naturtyper, så vi og vore efterkommere i de næste generationer ikke har mulighed for at opleve dem. I praksis altså uoprettelige forandringer i landskabet, som indebærer tab af livskvalitet for os alle.

I vore dage er der stigende opmærksomhed over for sammenhængen mellem på den ene side en smuk og uspoleret natur og et godt og rent miljø, og på den anden side befolkningens sundhed og trivsel. Der er givetvis sund fornuft i at sikre naturen og miljøet på denne baggrund, såvel ud fra en kølig økonomisk overvejelse som ud fra bredere velfærdsmæssige betragtninger. Derfor bør kortsigtede og langsigtede forudsigelser af udviklingens konsekvenser for natur og miljø og ligeledes af miljøforandringer være en selvfølge i forbindelse med beslutningstagernes samfundsprognoser. Natur- og miljøkvalitet er vanskelige at værdisætte, men er centrale for vor livskvalitet og kreativitet – og dermed hele samfundets funktion!

Vi har også etisk og historisk forpligtelse til at bevare landskabelige værdier for vore efterkommere.

Naturen i landskabet rummer historien om samspillet mellem menneske og natur gennem århundreder, ja årtusinder, og jo mere vi forstår af dette, jo bedre forståelse og større respekt vil vi have for vore omgivelser. Denne respekt vil være en afgørende forudsætning for en bæredygtig, ansvarlig forvaltning af vort land, så vi ikke afleverer det i en dårligere stand, end den vi modtog det i.

De største udfordringer fremover ligger inden for to områder. For det første er det afgørende vigtigt, at vi bevarer de rester af natur af høj kvalitet, som vi stadig har i landskabet. Derfra skal rekrutteringen af dyr og planter til det øvrige land nemlig ske. For det andet er det bydende nødvendigt, at nedgangen i biodiversitet i det åbne land stoppes og udviklingen vendes. At tage disse udfordringer op kræver en stor indsats, som omfatter flere elementer, herunder:

  • Mere naturpleje i form af ekstensiv drift af naturarealer; hverken naturfredede områder eller naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 bliver plejet tilstrækkeligt, fordi der ikke afsættes de nødvendige ressourcer til formålet.

  • Mere naturgenopretning i form af tilbageførelse af intensivt dyrket land til natur og retablering af vandløb og søer; intensivt dyrkede våde enge bør overgå til natur i store dele af landet, ligesom intensiv opdyrkning bør ophøre i de øvre dele af oplandsområder, hvor vandløb fødes og grundvandsdannelsen er særlig stor.

  • Mere naturovervågning, så vi véd, hvad vi har, i hvilken tilstand det befinder sig, og hvordan udviklingen forløber. Den hidtidige naturovervågning har særlig for landjordsnaturens vedkommende været helt utilstrækkelig, og det bør være en selvfølge, at naturovervågning altid skal foretages i forbindelse med naturpleje og naturgenopretning.

  • Mere landbrug og skovbrug baseret på økologiske principper om lukkede stofkredsløb og minimal energianvendelse i driften. Det betyder stærkt mindsket brug af gødskning og giftstoffer i landbruget. Desuden bør økonomiske incitamenter til omlægning til mere økologisk drift styrkes.

  • Højere grad af landskabelig sammenhæng i naturforvaltningen og arealudnyttelsen, så landskabets geologiske, kulturhistoriske og biologiske grundelementer atter samtænkes. Tilskudsordninger til landbruget og svag planlægning har i høj grad medført en udnyttelse af det åbne land, der har været styret af tilfældige muligheder og gevinster.

  • Udbygget anvendelse af vedvarende energi og mindsket forurening fra industri og trafik. Den største indsats mod luftforureningen bør rettes mod kvælstofilterne.

  • Sidst, men ikke mindst: forøgelse af befolkningens viden og erkendelse om vor natur. Dette kan ske gennem styrkelse af undervisning og anden formidling – naturvejledning – samt gennem skabelse af bedre muligheder for naturoplevelser ved sikring af offentlig adgang, hvor denne kan ske uden skade for oplevelsernes genstand.

Menneskets rolle i forbindelse med udformningen af det danske landskab er stor. Landskabets former, indhold og dynamik er imidlertid – og har altid været – et resultat af et samspil mellem de naturgivne forudsætninger og den menneskelige påvirkning. Udfordringen i de kommende årtier bliver at finde en god balance mellem menneskets udnyttelse af det åbne land og bevarelsen af de natur- og miljøværdier, som vi til syvende og sidst er så afhængige af.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fremtiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig