Alle kender sikkert nogle af sporene efter de store, tunge markredskaber. Tydeligst er de kørespor, der aftegner sig som lange parallelle bånd i markerne og som følger, ja ligefrem fremhæver landskabets konturer. Køresporene skyldes tunge maskiner, der bruges til udbringning af gødning og sprøjtemidler, til kunstvanding og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Mekaniseringens betydning for dyr og planter i markerne
Småbiotoper fjernes
De tunge maskiner er imidlertid ikke kun årsagen til kørespor, de har også reduceret natur indholdet i det åbne land meget betydeligt. F.eks. har de ansvaret for, at antallet af flere småbiotoptyper er faldet (figur 14-4). Store landbrugsmaskiner er nemlig kun rationelle, hvis man sløjfer de forhindringer, småbiotoper udgør – og samtidig vindes der lidt ekstra dyrkningsjord.
Småbiotoper som levende hegn er blevet sløjfet i stort tal i det østlige Danmark, og dyr og planter knyttet hertil er gået tilbage. Et eksempel herpå er agerhønen, der er gået meget tilbage, formentlig også som følge af den vidtstrakte brug af sprøjtegifte.
Vandhuller er en anden type småbiotop, der de senere år er sløjfet rigtig mange af. Da de er ynglested for en række padder, er også denne dyregruppe gået meget tilbage. Udviklingen er dog så småt vendt; der er blevet etableret mange vandhuller rundt omkring i landet som følge af en ihærdig indsats fra grønne organisationer og myndigheder.
Mere dræning
Brugen af tungt maskinel har også haft en indirekte skadevirkning. Det har været nødvendigt at sørge for effektiv fjernelse af vand (dræning), så der kan køres i markerne allerede i det tidlige forår efter vinterens nedbør – ikke mindst i lavtliggende områderne langs åerne.
Den effektive dræning har gjort markerne mindre attraktive for visse fuglearter, f.eks. vibe, der fravælger de meget hurtigt udtørrende områder som yngleterritorier. Man er begyndt at genoprette visse vådområder, men desværre går udviklingen tilbage mod den oprindelige ådalsdrift via en sådan naturgenopretning og ekstensivering af landbrugsdriften baseret på græsning og høslæt meget langsomt.
Traktose
En direkte påvirkning fra tunge maskiner er sammenpresning af jordlagene, ofte kaldet traktose. Jorden bliver mindre gennemtrængelig for ilt og vand, og der opstår iltfri forhold. Derved ændres jordens surhedsgrad, pH, og en del metallers opløselighed øges, hvilket vegetationen reagerer negativt på.
Virkningen er dog ofte forholdsvis kortvarig, da dyrkningsjorden jo pløjes og harves med jævne mellemrum, så sammenpresningen ophæves.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Mekaniseringens betydning for dyr og planter i markerne.
- Forrige afsnit er Intensivt landbrug
- Næste afsnit er Gødskningsmidler
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.