Klimaet i Danmark har undergået dramatiske forandringer. For 20.000 år siden var hele landet dækket af is bortset fra det vestlige Jylland. Siden har temperaturen i tidens løb svinget meget. Der har været relativt varme perioder, f.eks. Allerødtiden, og relativt kolde perioder, f.eks. „Den lille Istid“ omkring det skæbnesvangre år 1658, se bindet om geologien. Men i de senere årtier er der sket en markant temperaturstigning.
Klimaet er altså under stærk forandring igen – nu måske som følge af menneskeskabte ændringer af atmosfærens sammensætning. Gennem en række af vore aktiviteter tilføres stoffer til atmosfæren i et sådant omfang, at man globalt kan måle indflydelsen af denne menneskeskabte stoftilførsel.
Der rejses ikke tvivl om menneskelige aktiviteters rolle i forbindelse med disse registrerede stigninger i atmosfærens koncentration af en række kemiske forbindelser. Det er straks mere problematisk at forudsige de konsekvenser, som disse koncentrationsstigninger kan få for Jordens klima. Fra midten af 1900 tallet til år 2000 har der været en temperaturstigning på 0,6-0,8 °C. Bag denne stigning kunne ligge den velkendte drivhuseffekt, som skyldes atmosfærens evne til at tilbageholde langbølget varmestråling fra Jorden (boks 14-1).
Drivhuseffekten er heldigvis ikke et nyt fænomen for Jorden. Uden drivhuseffekten, der skyldes atmosfærens indflydelse på Jordens strålingsbalance, ville der aldrig være opstået liv på Jorden; vand i flydende form ville ganske enkelt ikke have forekommet, og dermed ville forudsætningen for livets udvikling ikke have eksisteret. Hvorfor beklager vi os så i vore dage over fænomenet? Fordi der er risiko for, at drivhuseffekten stiger med al for stor hastighed til, at plante- og dyresamfund – og menneskets stadig større og tættere befolkninger – kan nå at følge med og tilpasse sig. Det er altså ikke drivhuseffekten i sig selv, men den hastighed, den ændrer sig med, der er problemet.
Dertil kommer, at ingen med sikkerhed kender konsekvenserne for klimaet. Man skelner mellem to typer af konsekvenser. Den ene er langsomt og jævnt stigende tendenser, såsom temperaturstigningen. Den anden er øgede forekomster af uforudsigelige og voldsomme udsving i klimaet, såkaldte klimaekstremer, der udløser vejrkatastrofer af måske hidtil uset omfang. Begge aspekter – og de vil givetvis manifestere sig samtidigt – vil på forskellig måde give sig udslag i vor natur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.