Råstof- og grundvandsindvinding

Det åbne land i Danmark er blevet meget påvirket af råstofindvinding. Grus, sand, ler og kridt er blevet udvundet af den danske undergrund gennem store gravearbejder i landskabet. På figur 14-16 ses en meget markant kridtgrav i landskabet – man kan på billedet ane bevarede rester af et overdrev omkring et par kæmpehøje.

Desværre har disse graveaktiviteter undertiden ødelagt enestående geologiske formationer og værdifulde botaniske lokaliteter. De forlangte fredningserstatninger var ofte så høje, at beskyttelse ved naturfredning var udelukket – selv om muligheden forelå. Galgebakken vest for Køge var tidligere ét af landets fornemste overdrev og et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når økonomisk snæversyn styrer naturforvaltningen. Ikke alene mistede man store dele af en enestående geologisk dannelse i form af en ås fra istiden, men også et meget artsrigt økosystem, der var udviklet på denne ås takket være den særlige jordbund, forsvandt for stedse. Arter som soløje, voldtimian og vårpotentil forsvandt fra store dele af området.

Grusgrave kan betragtes som sår i landskabet, men skaber også – når de nu er etableret – muligheder for at højne oplevelsesmulighederne i det åbne land. På de blottede flader efter grusgravning indvandrer vilde planter, og med indførsel af enkle driftsformer kan der etableres værdifulde lysåbne plantesamfund. Soløje (figur 14-17) er én af de arter, der genindvandrer.

Derudover blotlægger grusgravning gamle geologiske lagserier, som rummer information om landskabets udviklingshistorie – en information, som ellers er meget svært tilgængelig. Geologen kan af lagene aflæse de dramatiske hændelser, der har fundet sted i årtusindernes og årmillionernes forløb, og som har formet Danmarks nuværende overflade og form.

I erosionsklinter kan man se det samme. Figur 14-18 viser som eksempel molerklinten Hanklit på Mors med sine foldede sorte lag af vulkansk aske. Sådanne pragtfulde erosionsklinter, som er almindelige langs de danske kyster, har været hjemstedet for den lysåbne vegetation, der bredte sig til det meste af landet, efterhånden som urskoven afløstes af det tidlige agerbrug.

Desværre er mange grusgrave blevet ødelagt ved pålægning af landbrugsjord med det formål at opfylde gravetilladelsens vilkår om reetablering. Dermed har man mistet de muligheder, som disse sår i landskabet trods alt giver, og det gendannede landskab er helt blottet for geologisk autenticitet. Den nyligt moderniserede råstoflov giver dog i princippet mulighed for at tage større hensyn til disse forhold.

Danmarks forsyning med ferskvand er enestående, idet hele 99 % er baseret på grundvand. Vandet kommer fra ca. 3000 vandværker og knap 100.000 enkeltboringer. Moderne vandværker som Regnemarkværket nær Køge ligner større fabrikker.

Det grundlæggende princip er, at vandet skal kunne pumpes ud til forbrugerne uden nogen videre form for avanceret rensning. Den samlede vandindvinding udgjorde i 2004 ca. 0,7 km³ eller omtrent 700 milliarder liter ferskvand (16 mm nedbør, hvis vi fordeler det jævnt ud over hele landet). Heraf går godt 1/3 til husholdninger; industri og institutioner forbruger knap 1/3 og markvanding den sidste 1/3; sidstnævnte dog med stor variation fra år til år, afhængigt af den aktuelle nedbør.

I de tættest befolkede egne, særlig Københavnsregionen, udgør grundvandsindvinding en trussel mod vandføringen i åer og vådområder på samme måde som ovenfor omtalt under markvanding. Truslen skyldes, at oppumpningen af grundvand i perioder overstiger nedsivningen til grundvandsmagasinerne.

I 1980'erne var der mange tørre, varme somre, og kombinationen af den øgede fordampning fra vådområderne og den forstærkede oppumpning af grundvand gjorde, at f.eks. Lellinge Å – én af de største åer på Sjælland – var tørlagt en del af sommeren.

Mange steder er der tilsvarende konstateret mindre udsivning af vand til væld, fordi grundvandsspejlet er blevet sænket. Væld opstår, hvor grundvandsspejlet rammer jordoverfladen på skrånende terræn. Den reducerede vandføring er katastrofal for vældenes dyre- og planteliv. Stigende økonomisering med vandforbruget og indvinding af vand længere og længere borte fra brugsstedet har bidraget til at mindske dette problem.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Råstof- og grundvandsindvinding.

• Forrige afsnit er Tungmetaller
• Næste afsnit er Klimaændringer