Indlandshederne er helt overvejende opstået som følge af opdyrkning af et oprindelig skovdækket landskab på sandet jordbund, se kapitlet Det åbne lands kulturhistorie og kapitlet Lynghederne. Mange steder betød opdyrkningen en så kraftig udpining af jorden, at især hedelyng in vaderede landbrugsarealerne, efterhånden som dyrkningen blev opgivet.
I dag truer eutrofiering med næringssalte de sidste rester af indlandshederne. Flere steder ser man hedernes vegetation skifte fra lyngheder til græsheder. Græsserne er bedre til at udnytte den større tilførsel af næringssalte, mens hedelyngens raffinerede tilpasning til de karrige vækstbetingelser på hedejorden har mistet sin betydning. Den kritiske grænse, tålegrænsen (boks 14-2), for hedens oprindelige planter er overskredet.
Vil vi bevare de sidste rester af indlandsheden, skal der altså sættes stærkt ind over for den vidtspredte luftforurening med næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Også den ovenfor omtalte indvandring af selvsåede nåletræer truer indlandshedernes lysåbne plantesamfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.