Sortlister?

Mange af de indførte og indslæbte dyr og planter har stor indflydelse på det åbne lands natur. I visse tilfælde bør der gennemføres karantæner og bekæmpelseskampagner for at sikre naturtypernes autentiske planter og dyr, og i hvert fald bør man have retningslinjer for, hvilke arter man skal undgå at indføre eller indslæbe – en sortliste over truende arter. Man kunne passende starte en sådan sortliste med de ovenfor nævnte plantearter, og så i øvrigt holde et vågent øje med problemarter, der dukker op i vore nabolande. NOBANIS-programmet, som er under opbygning i nordeuropæisk samarbejde, er en god begyndelse (findes på www.sns.dk – der er bl.a. information om rynket rose, vadegræs m.m).

Overvejelsen over, hvilke arter der bør sættes på sortlisten, må omfatte to aspekter: Dels en vurdering af, hvilke arter der kan forventes at optræde som problem – arternes invasivitet, og dels en vurdering af, hvilke naturtyper der kan forventes at være følsomme over for påvirkningen fra de nye arter – naturtypernes invasibilitet.

Rynket rose bør eksempelvis sættes på sortlisten af begge grunde. Den har rigelig frugtsætning, dens frø spredes langt med fugle og med vand, den har kraftig og hurtig vegetativ formering i form af vidtkrybende udløbere, og den danner tætte lukkede bestande, i hvilke andre plantearter har svært ved at overleve. Alt sammen træk, der styrker rynket roses invasive egenskaber. Endvidere er den kysttilknyttet i hjemlandet og har et beskedent næringskrav, så det er forventeligt, at den vil trives på magre, lysåbne lokaliteter i kystnære egne af Danmark. Her er der i forvejen meget få naturligt forekommende buske – egentlig kun slåen og havtorn – der kan tage konkurrencen op. Så strandoverdrev, grå klit og kystskrænter står vidtåbne for dens fremtrængen; disse naturtyper er i høj grad invasible.