FIGUR 3-21. Den daglige temperaturvariation ved sommertid i klippe (grå linje), tørt sand (sandfarvet linje) og våd tørv (grøn linje). Maksimumtemperaturen ved jordoverfladen er højest på tørt sand. Det skyldes, at sandet har en lille varmeledningsevne. Den varme, der dannes, når solstrålingen absorberes af jordoverfladen, ledes derfor kun langsomt dybere ned i jorden. At maksimumtemperaturen er lavest på våd tørv skyldes, at tørvens varmekapacitet er høj pga. vandindholdet. Derfor skal der mere varmeenergi til at opvarme tørven. Desuden går der en del varme til fordampning af vand fra tørvens overflade.

.

FIGUR 3-22. Skematisk tværsnit afjord med forskellige grader af vandmætning.

.

Jordens porer indeholder vand og luft i vekslende forhold. Dette forhold har meget stor betydning, fordi vands og lufts egenskaber er så forskellige. Vands varmeledningsevne er ca. 22 gange så stor som lufts, og vands varmekapacitet er ca. 3500 gange så stor som lufts. Ilts og kuldioxids diffusionshastighed i vand er kun ca. 1/10.000 af diffusionshastigheden i luft. På den anden side kan faste stoffer i opløst form bevæge sig gennem vandfyldte porer i jorden, men ikke gennem luftfyldte porer.

En vandmættet jord er længere tid om at blive varmet op end en tør jord, fordi vands varmekapacitet og varmeledningsevne er så stor i forhold til lufts. Det viser sig bl.a. ved, at vegetationen på våde lavbundsjorde – som moser og strandenge – udvikles senere om foråret end vegetationen på veldrænet bund. Det giver sig også udslag i forskelle i den daglige temperaturvariation ved jordoverfladen (figur 3-21).

Forskellen mellem diffusionshastigheden i vand og i luft spiller især en rolle for luftskiftet i jorden. Aktive svampe og bakterier samt dyr og planterødder forbruger til stadighed ilt og producerer kuldioxid. Det er en forudsætning for de fleste af disse organismers aktivitet, at der løbende sker en udskiftning af den dannede kuldioxid med ilt fra atmosfæren. Det er her, diffusionshastigheden får betydning: Luftskiftet sker langt hurtigere i en jord, hvor porerne er luftfyldte, end i en tilsvarende jord, hvor porerne er vandfyldte. Luftudvekslingen mellem atmosfæren og jorden ophører næsten helt, når jordens luftindhold kommer under ca. 10 % af porernes volumen.

Det er de færreste jorde, hvis porer er vandfyldte hele året. Om vinteren, hvor der er meget nedbør og ringe fordampning, kan selv veldrænede jorde vandmættes, men på den årstid er den biologiske aktivitet alligevel lav. På de fleste jorde i det åbne land er vandmangel om sommeren et langt større problem end vandmætning af jorden.

Vandet fastholdes i jorden af kapillærkræfter. Jo snævrere et kapillærrør er, desto fastere holder det på vandet. En halvering af diameteren af et kapillærrør medfører en fordobling af den kraft, som vandet fastholdes med. Porerne i jorden kan betragtes som et forgrenet system af kapillærrør af varierende diameter (figur 3-22). Efter et kraftigt regnskyl er alle porer mættet med vand. Vandet påvirkes dels af kapillærkræfter, der holder det fast i porerne, dels af tyngdekraften, der får vandet til at synke ned.

Så længe tyngdekraften er større end kapillærkræfterne i de vandfyldte porer, vil porerne tømmes for vand, først de største porer, derefter successivt mindre og mindre porer. Når kapillærkræfterne bliver så store, at de opvejer tyngdekraften, stopper den nedadgående vandbevægelse. Jordens vandindhold i denne situation kaldes markkapaciteten.

På baggrund af ovenstående er det klart, at set fra organismernes synspunkt har både grovkornede og finkornede jorde fordele og ulemper. En grovkornet jord – f.eks. en sandjord – har en lille markkapacitet, men giver mulighed for et optimalt luftskifte. En jord, som udelukkende består af fine partikler, har en stor markkapacitet, men der vil være en stor risiko for, at luftskiftet hindres. Jorde med krummestruktur kombinerer de bedste egenskaber ved de to typer af jorde: I krummerne, som består af små partikler holdt sammen af lermineraler og humus, er porerne små og markkapaciteten stor. Mellem krummerne er porerne store og markkapaciteten er lille, men luftskiftet foregår uhindret.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Jordvand, jordluft og jordtemperatur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig