Som nævnt ovenfor er der store forskelle mellem forholdene over og under jorden – de fleste af forskellene er kvantitative, men enkelte er kvalitative. Dette modsvares af forskelle i arten og omfanget af tilpasninger hos organismerne.

Eksempelvis medfører jordbundens faste struktur, at mange – især små – dyr har mindre mulighed for at bevæge sig end tilsvarende dyr, der lever over jorden. På den anden side er behovet for at kunne flytte sig mindre nede i jorden, fordi temperaturudsvingene er mindre og sker langsommere end ved jordoverfladen. Også udsvingene i fugtighed er generelt mindre nede i jorden. Derimod er udsvingene i iltforholdene langt større, og der kan i modsætning til i atmosfæren over jorden opstå helt iltfri forhold. pH er en miljøfaktor, som udelukkende er knyttet til jordbunden, og det samme gælder i overvejende grad for plantenæringsstofferne.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tilpasninger til forholdene i jorden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig