FIGUR 3-25. Strandannelgræs på slikvade på Glænø. Den gråblå farve i jorden skyldes jernsulfid, der dannes under de reducerende forhold i den vandmættede jord. Den rustrøde farve omkring plantens rødder skyldes jernilte, som udfældes, hvor ilt diffunderer fra planterødderne ud i jorden. Dette bevirker, at planterødderne ikke kommer i direkte kontakt med det giftige jernsulfid.

.

Tilpasning til tør jord

De højere planter har generelt et stort vandforbrug – et groft gennemsnit siger, at planterne forbruger 300 g vand for hvert g plantetørstof, der produceres. Mængden af tilgængeligt vand i jorden spiller derfor en stor rolle for planteproduktionen.

Planterne kan optage jordvand i det omfang, de er i stand til at opbygge et „sug“ (i form af et osmotisk tryk, se boks 3-3) i rodcellerne, som er større end kapillærkræfterne i den omgivende jord. Hvor stort dette osmotiske tryk kan blive, varierer fra art til art og med plantens vandforsyning. Efterhånden, som planterne tømmer jordens porer for vand, øges kapillærkræfterne, og på et tidspunkt bliver kapillærkræfterne i de porer, der endnu er vandfyldte, så store, at planterne ikke længere kan optage vand.

Hvis fordampningen af vand fra de overjordiske dele fortsætter, bliver bladene mere og mere slappe. Til sidst nås et punkt, hvor de ikke længere er i stand til at rette sig, selv om der igen tilføres vand. Dette punkt kaldes den permanente visnegrænse og modsvares af et bestemt – lavt – vandindhold i jorden, der afhænger af den kraft, hvormed vandet er bundet til jordpartiklerne (jordens sugeevne, se i øvrigt Jordvand, jordluft og jordtemperatur. Den permanente visnegrænse er noget forskellig fra art til art.

Planterne kan udnytte den mængde jordvand, der findes i intervallet mellem markkapaciteten og vandindholdet ved den permanente visnegrænse. Denne tilgængelige vandmængde afhænger af jordens tekstur og struktur og er meget større på lerede end på sandede jorde. Det spiller også en rolle, hvor stort et jordvolumen en plantes rødder gennemvokser og dermed kan optage vand fra. Nogle plantearter har et meget svagt udviklet rodnet og „lever“ især af det vand, der efter et regnskyl tilbageholdes i de øverste få centimeter af jorden, f.eks. bidende stenurt. Andre arter har lange rødder, der når flere meter ned og henter vand fra dybere jordlag, f.eks. lucerne og markbynke.

Mosser og laver, der vokser på tør bund, optager fortrinsvis vand i form af nedbør eller dug og kan tåle udtørring i kortere eller længere tid.

Tilpasninger til vandmættet jord

Nogle højere planter har tilpasninger til forholdene i vandmættet jord. Mange af dem har f.eks. luftkanaler i stængler og rødder, hvorigennem luft (og dermed ilt) trænger ned til rødderne. Ilten bruges ikke alene til røddernes egen respiration, men diffunderer også ud i den vandmættede jord omkring rødderne (figur 3-25 og 4-22).

På steder, hvor jorden altid er vandmættet, og der altid er rigeligt med vand, finder man endvidere arter, som har et overfladisk rodnet, og som derfor ikke når ned, hvor der er iltmangel. Det gælder arter, som vokser i hængesæk, f.eks. arter af soldug, og planter, som vokser i væld.

Andre tilpasninger

Overordnet kan r- og K-strategerne på den ene side og en del af nøjsomhedsarterne på den anden betragtes som tilpassede til henholdsvis næringsrig og næringsfattig jordbund. Hos saltplanter er der påvist en række fysiologiske tilpasninger, der sætter dem i stand til at vokse, hvor saltkoncentrationen i jordvæsken er høj (se Tilpasninger til høj saltholdighed). Kalkplanters rødder udskiller organiske syrer og gør det derved muligt for dem at vokse på steder, hvor pH er høj og tilgængeligheden af visse plantenæringsstoffer derfor lav (se Plantenæringsstoffer).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Planternes tilpasninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig