Denne bog handler om naturtyper, dyr og planter og deres tilpasninger til miljøet i det åbne land. Bogens emne er således det dyrkede land, de ekstensivt udnyttede naturtyper og de naturligt lysåbne naturtyper. Dertil kommer de mere tæt bebyggede arealer, bycentrene, sommerhusområderne, vejanlæggene mv.
Det dyrkede landskab består i dag af marker og spredt bebyggelse – gårde og landsbyer – hvis beliggenhed og struktur er et produkt af vores historie, af dyrkningsmæssige forhold og af landskabets terrænformer. Men det rummer også småbiotoper som f.eks. gravhøje, småvandhuller og levende hegn (se Det dyrkede land). Det dyrkede landskab udgør i dag ca. 58 % af landarealet (figur 1-10). Heraf udgør småbiotoperne ca. 3 %, mens brakarealet – dvs. marker, der midlertidigt er taget ud af drift – anslås til omkring 8 %.
De ekstensivt udnyttede naturtyper dækker i dag omkring 6 % af landarealet. De omfatter græsland (se Græslandet) inkl. overdrev (figur 1-11) og ferske enge (se Moserne og de ferske enge). Dertil kommer lynghederne på sandet bund, der vedligeholdes ved græsning og afbrænding (se Lynghederne), og strandengene langs kysterne, hvor græsning holder arealerne fri for rørsumpe (se Strandengskysterne).
De naturligt lysåbne naturtyper udgør kun en lille del af landets areal. De åbne klitter fylder ca. 1 %. Dertil kommer sand- og stenstrande (se De eksponerede kyster). Moser, herunder højmoser, udgør godt 2 % (se Moserne og de ferske enge). Der findes ingen arealangivelse for de naturligt lysåbne kystskrænter, men de dækker meget lidt i landskabet.
Byerne og infrastrukturen dækker omkring 20 % af landskabet. Naturen i byerne behandles i kapitlet Naturen i bylandskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.