FIGUR 7-41. Revling-klokkelyng-benbræk-samfund med klokkelyng, blåtop og klokke-ensian. Sandflod Hede, august 1990.

.

Fugtige lavninger i klitterrænet dannes, hvis erosionen i et vindbrud fortsætter ned til grundvandsspejlet (figur 7-38). Fugtige klitlavninger kan også dannes, hvor kystlinjen vokser udad: På steder, hvor stranden er tilstrækkelig bred, og hvor der er tilstrækkelig tilførsel af sand, kan der dannes en ny klitrække uden på den gamle. Mellem klitrækkerne omdannes den hidtidige strandbred til en fugtig klitlavning, idet grundvandsspejlet hæves som følge af den ændrede topografi (grundvandsspejlet følger topografien i udjævnet form). Et godt eksempel er den brede klitlavning, kaldet „Stranden“, ud for Lakolk på Rømø.

Levevilkårene

Afstanden til grundvandsspejlet og grundvandsspejlets årstidsvariation er afgørende for de fugtige klitlavningers miljø og derfor for deres planteliv (figur 7-39). Sandbunden i lavningen er ofte vandmættet. Det medfører svagere opvarmning, der igen sænker gennemsnitstemperaturen, både døgntemperaturen og årstemperaturen. Om foråret vil frosten f.eks. holde sig længere pga. vandmætningen, hvilket forsinker starten på vækstsæsonen. Der er dog desværre ingen konkrete undersøgelser, der belyser disse forhold.

Vandmætningen vil også skabe iltfattige forhold i jordbunden, fordi iltindholdet og ilttransporten er meget mindre i vand end i luft. Derfor vil det organiske materiale, der stammer fra planterne i lavningen, nedbrydes langsomt. Med tiden vil der derfor blive dannet et tørvelag – og vi er ovre i eng og mose, som behandles i kapitlet Moserne og de ferske enge.

Et konkret eksempel på grundvandsspejlets betydning for vegetationen i klitlavningerne har vi på Fanø. To klitlavninger, der ligger ret tæt på hinanden i det samme klitsystem, har meget forskellig artssammensætning. Den ene lavning er våd og omgivet af grå klit. plantedækket er åbent – 10 % af arealet er bar j ordoverflade – og der vokser 14 arter, hvoraf fin bunke og vandnavle er de dominerende (tabel 7-4 og figur 7-40). Den anden klitlavning er knap så våd og omgivet af klithede. Her vokser der 10 arter, som dækker bunden; revling, klokkelyng og benbræk dominerer (figur 7-41). Forskellen skyldes givetvis, at grundvandsdybden og varigheden af oversvømmelse om foråret er forskellig.

Plantelivet

Den enkelte klitlavning er oftest domineret af et enkelt plantesamfund i den centrale, lave del. Men derudover vil der typisk være en tydelig bæltedannelse, zonering, fra den mere tørre, øvre del af lavningen ned mod den fugtige bund. F.eks.: Hedelyng-revling-hede på tør bund -> revling-klokkelyng-samfund på fugtig bund -> revling-klokkelyng-benbræk-samfund med blåtop, benbræk og soldug, undertiden med pors -> et tørvemos-næbfrø-samfund med brun næbfrø og endelig, mest fugtigt, et mangestænglet sumpstrå-samfund med fin bunke, nedbøjet ranunkel og vandnavle, der kan være vanddækket selv om sommeren.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 7-39 (a). Grundvandsspejlets årstidsvariation (månedlige udsving og gennemsnit) i tre plantesamfund i klitlavninger. Figuren viser tidvis vanddækket lavning med strandbo og samel.

.

FIGUR 7-39 (b). Våd lavning med krybhvene og glanskapslet siv.

.

FIGUR 7-39 (c). Tør lavning med gråris og hedelyng.

.

FIGUR 7-39 (d).

.
FIGUR 7-39 (a). Grundvandsspejlets årstidsvariation (månedlige udsving og gennemsnit) i tre plantesamfund i klitlavninger. Figuren viser tidvis vanddækket lavning med strandbo og samel.Våd lavning med krybhvene og glanskapslet siv. Ill.: Jørgen Strunge.

Afsnit fortsætter her.

TABEL 7-4. Artssammensætningen i to lavninger med forskellig fugtighed i samme klitsystem på Fanø. Arternes dækningsgrad er angivet i %. En art, der har mindre end 1 % dækning, er angivet med x. Lavningerne har kun få arter fælles. Fra Christensen, 1990.
Våd klitlavning Fugtig klitlavning
Sværtevæld x
Sand-siv x
Krumgrenet tørvemos x
Kryb-hvene 1
Almindelig star 4
Sand-star 6
Mangestænglet sumpstrå 12
Kær-snerre 13
Kær-ranunkel 16
Fin bunke 24
Vandnavle 26
Blåtop 3 26
Klokke-ensian x x
Revling x 23
Klokkelyng 58
Benbræk 58
Hedelyng 3
Tranebær 3
Hede-rensdyrlav 3
Gråris 2
Tormentil x
Antal arter 14 10

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De fugtige klitlavninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig