Fugtige lavninger i klitterrænet dannes, hvis erosionen i et vindbrud fortsætter ned til grundvandsspejlet (figur 7-38). Fugtige klitlavninger kan også dannes, hvor kystlinjen vokser udad: På steder, hvor stranden er tilstrækkelig bred, og hvor der er tilstrækkelig tilførsel af sand, kan der dannes en ny klitrække uden på den gamle. Mellem klitrækkerne omdannes den hidtidige strandbred til en fugtig klitlavning, idet grundvandsspejlet hæves som følge af den ændrede topografi (grundvandsspejlet følger topografien i udjævnet form). Et godt eksempel er den brede klitlavning, kaldet „Stranden“, ud for Lakolk på Rømø.
De fugtige klitlavninger
Levevilkårene
Afstanden til grundvandsspejlet og grundvandsspejlets årstidsvariation er afgørende for de fugtige klitlavningers miljø og derfor for deres planteliv (figur 7-39). Sandbunden i lavningen er ofte vandmættet. Det medfører svagere opvarmning, der igen sænker gennemsnitstemperaturen, både døgntemperaturen og årstemperaturen. Om foråret vil frosten f.eks. holde sig længere pga. vandmætningen, hvilket forsinker starten på vækstsæsonen. Der er dog desværre ingen konkrete undersøgelser, der belyser disse forhold.
Vandmætningen vil også skabe iltfattige forhold i jordbunden, fordi iltindholdet og ilttransporten er meget mindre i vand end i luft. Derfor vil det organiske materiale, der stammer fra planterne i lavningen, nedbrydes langsomt. Med tiden vil der derfor blive dannet et tørvelag – og vi er ovre i eng og mose, som behandles i kapitlet Moserne og de ferske enge.
Et konkret eksempel på grundvandsspejlets betydning for vegetationen i klitlavningerne har vi på Fanø. To klitlavninger, der ligger ret tæt på hinanden i det samme klitsystem, har meget forskellig artssammensætning. Den ene lavning er våd og omgivet af grå klit. plantedækket er åbent – 10 % af arealet er bar j ordoverflade – og der vokser 14 arter, hvoraf fin bunke og vandnavle er de dominerende (tabel 7-4 og figur 7-40). Den anden klitlavning er knap så våd og omgivet af klithede. Her vokser der 10 arter, som dækker bunden; revling, klokkelyng og benbræk dominerer (figur 7-41). Forskellen skyldes givetvis, at grundvandsdybden og varigheden af oversvømmelse om foråret er forskellig.
Plantelivet
Den enkelte klitlavning er oftest domineret af et enkelt plantesamfund i den centrale, lave del. Men derudover vil der typisk være en tydelig bæltedannelse, zonering, fra den mere tørre, øvre del af lavningen ned mod den fugtige bund. F.eks.: Hedelyng-revling-hede på tør bund -> revling-klokkelyng-samfund på fugtig bund -> revling-klokkelyng-benbræk-samfund med blåtop, benbræk og soldug, undertiden med pors -> et tørvemos-næbfrø-samfund med brun næbfrø og endelig, mest fugtigt, et mangestænglet sumpstrå-samfund med fin bunke, nedbøjet ranunkel og vandnavle, der kan være vanddækket selv om sommeren.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Boks
FIGUR 7-39 (a). Grundvandsspejlets årstidsvariation (månedlige udsving og gennemsnit) i tre plantesamfund i klitlavninger. Figuren viser tidvis vanddækket lavning med strandbo og samel.Våd lavning med krybhvene og glanskapslet siv. Ill.: Jørgen Strunge. |
Afsnit fortsætter her.
Våd klitlavning | Fugtig klitlavning | |
---|---|---|
Sværtevæld | x | |
Sand-siv | x | |
Krumgrenet tørvemos | x | |
Kryb-hvene | 1 | |
Almindelig star | 4 | |
Sand-star | 6 | |
Mangestænglet sumpstrå | 12 | |
Kær-snerre | 13 | |
Kær-ranunkel | 16 | |
Fin bunke | 24 | |
Vandnavle | 26 | |
Blåtop | 3 | 26 |
Klokke-ensian | x | x |
Revling | x | 23 |
Klokkelyng | 58 | |
Benbræk | 58 | |
Hedelyng | 3 | |
Tranebær | 3 | |
Hede-rensdyrlav | 3 | |
Gråris | 2 | |
Tormentil | x | |
Antal arter | 14 | 10 |
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De fugtige klitlavninger.
- Forrige afsnit er Strand- og tørklitplanternes tilpasninger
- Næste afsnit er Kystklinterne
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.