Når et førhen uforstyrret moseområde udsættes for landbrugsmæssig udnyttelse i form af græsning eller høslæt, sker der som tidligere nævnt en række ændringer, der efterhånden kan gøre området til en fersk eng. Vegetationen bliver lav og lysåben, tørvedannelsen nedsættes, og der skabes levesteder for mange forskellige vilde planter og dyr. Artsantallet stiger, fordi potentielt dominerende plantearter holdes nede. Drift er således en vigtig påvirkning, der øger dynamikken i naturen (figur 4-18).
Bliver græsningen for voldsom eller slæthyppigheden for stor, vil artsrigdommen dog falde, og vegetationen blive domineret af hurtigtvoksende og ofte næringskrævende arter, der kan tåle den forøgede forstyrrelse. også hvis driften ophører, vil der ske drastiske ændringer – vegetationen bliver højere, og lavtvoksende arter skygges væk. På et tidspunkt spreder vedplanter sig ind i området, og den tidligere lysåbne eng ender som højurtesamfund eller skovsump og siden mørk skov eller krat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.