Eksempler på lokaliteter, hvor man kan opleve moser og ferske enge

I modsætning til andre naturtyper, f.eks. klitter, heder og strandenge, hvor der i Danmark findes store, offentligt ejede arealer, der kan tjene som eksempler på de typer, der er omtalt i de respektive kapitler, er situationen en anden, når det drejer sig om enge og moser. De fleste af de lokaliteter, der tilsammen illustrerer den brede variation i mose- og engtyper i Danmark, ejes af private lodsejere og anvendes til ekstensiv landbrugsdrift med kvæggræsning og høslæt eller til rekreative aktiviteter som jagt mv. Som regel er de desuden ikke særlig store og ligger ofte utilgængeligt i landskabet, f.eks. i bunden af en ådal langs med et vandløb, hvor man skal igennem krat på skrænter, rørsump og stærkt sumpede partier, før man er fremme ved den græssede orkidéeng eller hængesækken med tørvemos. Eller de ligger midt i kulturlandskabet, omgivet af dyrkede marker.

Arealer, der drives med græsning, er hegnede. Derfor er der for det meste ikke offentlig adgang. Erfaringen er dog, at man som regel kan få adgang, hvis man spørger ejerne. En god mulighed for at besøge spændende mose- og englokaliteter får man via grønne foreninger som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening m.fl., der i samarbejde med eller med tilladelse fra de private ejere arrangerer ture. Også via lystfiskerforeninger, jagtforeninger og andre friluftsforeninger kan man få mulighed for at opleve de danske mose- og engtyper.

Ofte kan man få en flot landskabelig oplevelse af vore ådale med mosaikken af mose- og engtyper (og overdrev) ved at færdes på cykel ad offentlige stier og markveje. Gennem et område som Vindinge Å-dal på Østfyn, der beskrives nedenfor, kan man komme på cykelsafari ud i ådalen og det flotte åbne landskab ved at køre ad en gammel nedlagt jernbane mellem Nyborg og Svendborg. Banen er nemlig omlagt til offentlig sti gennem ådalen og hen over Vindinge Å og de øvrige tilløb.

Nedenfor beskrives nogle udvalgte lokaliteter, som er velegnede til at illustrere eng- og mosetypernes store variation. Og i boks 4-7 findes en række kortfattet beskrevne eksempler på lokaliteter, som er offentligt ejede, eller hvor offentligheden har adgang på afmærkede stier eller til lokaliteten som helhed.