Tilpasninger hos rørsumpens smådyr

Larver af mere end 30 insektarter udnytter f.eks. tagrør ved at bore i stænglen og begnave det bløde marvvæv. Hyppigst blandt disse er fritfluer, Chloropidae (se figur 4-32) og sommerfugle af uglefamilien – specielt to arter af slægten Archanara kan forårsage død af topskud og derved inducere fremvækst af sideskud. Disse arter kan karakteriseres som nøglearter, fordi deres forekomst er en forudsætning for mange af de øvrige insekters tilstedeværelse. Andre stængelborende og galledannende arter findes således overvejende på de næringsrige sideskud, der dannes som følge af uglernes beskadigelse af hovedskuddet. Flere fritfluearters larver lever i de gange, uglelarverne har gnavet, og ernærer sig af deres ekskrementer.

Kun få bladgnavende insekter udnytter tagrør, hvilket skyldes kiselindholdet i bladene. Dette mekaniske planteforsvar omgås – foruden af stængelborerne – også af saftsugere som bladlus og skjoldlus, der stikker snablen direkte i plantens ledningsstrenge. Melet blommebladlus, Hyalopterus pruni, har tagrør som sin sommervært og kan her danne kolonier, der næsten dækker bladenes undersider (figur 4-28). Minerende insektlarver, f.eks. minérfluen Agromyza phragmitidis undgår de kiselforstærkede bladribber ved at gnave sig frem gennem det saftige grønne bladkød mellem ribberne (figur 4-29).

Også galledannere snyder plantens forsvarsværk. De påvirker plantens vækst, så den danner en huleformet galle omkring dyret. I gallen dannes frisk væv, som både er næringsrigt og har et lavt indhold af kisel. I gallen er dyret desuden beskyttet mod mange potentielle fjender. På tagrør findes karakteristiske galler af især fritfluer samt galmyg og galmider (figur 4-30).

Et så righoldigt liv af specialiserede planteædere er naturligvis basis for tilsvarende mange naturlige fjender. På grund af den skjulte levevis, mange af tagrørs planteædere har, og som gør dem utilgængelige for de fleste rovdyr, er det i særlig grad de såkaldte parasitoider, der er vigtige blandt fjenderne. De gennemfører larveudviklingen parasitisk inde i et andet insekt, men dræber til slut deres vært, når de skal forpuppe sig. Det er specielt snyltehvepse, hvis hunner ofte har en lang læggebrod, som de kan bore ind i en tagrørsstængel eller en galle for at lægge æg på eller i de larver, der lever derinde.

Besøger man en rørskov om sommeren, vil man imidlertid se mange andre smådyr end den specifikke tagrørsfauna. Den reelle artsrigdom er det nærmest umuligt at sætte tal på. En engelsk undersøgelse påviste f.eks. 90 ordner og familier af hvirvelløse dyr, heraf alene 52 familier af fluer og myg.

Til denne rigdom bidrager herbivorer på andre planter end tagrør, nedbrydere som regnorme og insekter i bundlaget samt efterfølgende fødekædeled af rovdyr og parasitoider. Det dyreliv, der ikke er knyttet til levende planter, er mindre specifikt og vil være meget ens i enge, moser og rørsumpe.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tilpasninger hos rørsumpens smådyr.

• Forrige afsnit er Økologiske tilpasninger til et vandrigt miljø
• Næste afsnit er Tilpasninger hos engens smådyr