Dyrelivet inde i husene

På gulve og i kældre lever bl.a. sølvkræet (Lepisma saccharina) også kaldet sølvfisk. Den er meget udbredt og træffes i næsten alle danske boliger. Sølvkræet er et nøjsomt dyr, der lever af belægninger af mug- og skimmelsvampe på fugtige overflader. Dyret er nataktivt og foretrækker høj luftfugtighed. Sølvkræet lever i Danmark udelukkende inde i boliger.

Husstøvmider (Dermatophagoides) trives godt i varme rum med høj luftfugtighed. Moderne, tætte huse med en effektiv isolering giver derfor husstøvmiden særlig gode livsbetingelser. Miderne lever bl.a. af hudskæl og hårrester. Derfor er senge og polstrede møbler gode levesteder. Ingen ville formentlig tage notits af disse mikroskopiske dyr, hvis ikke deres ekskrementer udløser allergi hos mange mennesker. Det menes, at flere bliver allergiske på grund af husstøvmider end af pelsdyr.

Almindelig borebille (Anobium punctatum) forekommer i mange ældre boliger. Som mange andre af de indendørs insekter trives den i rum med høj luftfugtighed. Det er borebillens larver, der gnaver de velkendte små runde huller, der især ses i ældre træmøbler samt i gulvplanker eller paneler i ældre huse. Larverne gnaver sig ind i træet og lever her i 2-3 år. De kan både leve i nåletræ og i løvtræ samt i papir. Her gnaver de et netværk af gange, hvorefter de forpupper sig og udvikler sig til voksne biller. Deres tilstedeværelse afsløres ofte ved, at der drysser såkaldt boremel ud af det angrebne træ.

Mejere er skrøbelige, langbenede edderkoplignende dyr med en kugleformet krop. Der findes 18 arter i Danmark. De laver ikke spindelvæv, men bevæger sig gerne rundt på væggene om natten på jagt efter døde såvel som levende insekter. Mejeredderkoppen (Pholcus phalan-goides) adskiller sig fra mejerne ved at have en 2-leddet krop. Den danner et filtret net af ikke-klæbende tråde, der signalerer „bytte“ til edderkoppen, når insekter kommer til at berøre dem. Den er først kommet til Danmark i 1960'erne. Nu findes dyret i mange danske hjem.

En almindelig beboer i mange kældre er den store, sorte husedderkop (Tegenaria). Den gør stor nytte ved at fange og æde en lang række af boligens kryb og kræ. Alligevel opstår der ofte en blanding af skræk og vantro, når en velvoksen hunedderkop af størrelse som en barnehånd pludselig dukker op i en håndvask eller under oprydning i kælderen.

Fugtige kældre i villaer og huse rummer ofte også en anden type beboere, der ikke vækker jubel hos ejeren: stor eller almindelig kældersnegl. De skjuler sig på mørke steder om dagen, men trækker deres fugtige slimspor i nattetimerne. Skaderne er som regel begrænsede, men oplagrede kartofler er en herlig delikatesse for sneglen.

Mange har stiftet et ubehageligt bekendtskab med det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella, figur 10-9). Det udviklede dyr kan minde om en lille gråbrunlig natsværmer. Frømøllet kommer gerne ind i boligen som æg eller larver sammen med kornprodukter, nødder eller frø. Her kan larverne eksempelvis udvikle sig i en pose, der har stået ubenyttet lang tid. Et larveangreb registreres typisk ved, at posens indhold klumper og ‘klistrer’ til emballagen med et trådagtigt spind. Frømøllets tilstedeværelse kan også konstateres ved, at man en aften pludselig registrerer et sværmende, voksent individ i stuen eller køkkenet. Er det tilfældet, er der ikke andet at gøre, end at gå alle spisekammerets korn- og nøddeprodukter igennem og smide alt ud, der viser det mindste tegn på at være inficeret. I køkkenet træffes også – noget sæsonbetonet – melmøl (som ligner frømøllet og har en lignende levevis), stueflue, spyflue og bananflue, også kaldet eddikeflue.

Fluerne hører sommeren til, og forekommer slet ikke i hjemmene i de mængder, man tidligere så. Dog er bananfluen blevet hyppigere, måske som følge af de mange eksotiske frugter, man nu kan købe året rundt i danske butikker. Bananfluerne tiltrækkes i særlig grad af syrlige frugter som citrusfrugter, blommer og stødte æbler, men forekommer også i modne bananer og druer. En rest vin er ligeledes en populær fødekilde. Æggene lægges navnlig i rådden, overmoden og gærende frugt, hvor larverne udvikler sig til flyvedygtige fluer på kun 10 dage.

Kornsnudebillen (Sitophilus granarius) var i ældre tid et frygtet skadedyr. I vore dage kan opbevaret foder til kæledyr som marsvin og kaniner være anledning til, at man stifter bekendtskab med denne få millimeter lange bille. Foderet er udviklingssted for kornsnudebillerne, og er de først kommet til huse, vil man efter et stykke tid se de små sorte, spidshovede og langsomt kravlende biller myldre rundt på gulvet i deres søgen efter nye græsgange.

FIGUR 10-9. Et udvalg af de smådyr, der ofte findes i boligernes forskellige dele. Ill.: Jakob Sunesen.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyrelivet inde i husene.

• Forrige afsnit er Dyrelivet uden for husene
• Næste afsnit er Dyr, der både lever i og uden for husene