Svampe, mosser og laver

Byens flora omfatter ikke kun karplanter men også svampe, mosser og laver. En frygtet art er ægte hussvamp (Serpula lacrymans), der desværre er almindelig i hele Danmark. Mærkeligt nok findes arten kun udendørs i Himalaya, mens den indendørs er vidt udbredt over det meste af verden. Hussvamp er en alvorlig sag at få inden for døren – den angriber bygningstømmer og kan ødelægge trækonstruktioner som tagbjælker, bærende bjælker i etageadskillelser og trapper. Hussvampen starter med at vokse et fugtigt sted, f.eks. efter angreb af gul tømmersvamp, men dens mycelium kan vokse ind i tørt tømmer, der hurtigt ødelægges.

Andre ubehagelige „vækster“ indendørs er skimmelsvampe, der er mikroorganismer, der lever overalt omkring os både ude og inde. I huse gror skimmelsvampe, hvor der er rigeligt med fugt. Skimmelsvampe vokser på organiske materialer som f.eks. gipsplader med papbeklædning, ubehandlet træ og tekstiler, hvor der mindst er en relativ fugtighed større end 75-80 % inde i materialerne. Skimmelsvampe vokser til gengæld ikke på uorganiske byggematerialer, men man kan se skimmelvækst på beton og i isoleringsmaterialer, hvis der er aflejret støv og snavs med organisk indhold, og der samtidig er fugtigt.

Det kan være lidt af en detektivopgave at spore skimmelvæksten – ofte vil en muggen kælderlugt være et sikkert tegn, men hvor gemmer skimmelsvampen sig? Skimmelsvampe er kommet i fokus de senere år, fordi de kan give alvorlige, helbredsmæssige symptomer for mennesker, som opholder sig eller bor i rum med skimmelvækst. Længere tids påvirkning kan give vejrtrækningsproblemer, bronkitis, gentagne forkølelser og allergisk astma. Også træthed, ledsmerter og hukommelsestab forekommer.

I byen findes der også fritlevende svampe. På græsarealer i parker og andre af byens grønne områder er arter som den hvide kæmpestøvbold (Langermannia gigantea) og mark-champignon (Agaricus campestris) nogle af de iøjnefaldende svampe, der samtidig er spiselige. I fugtige kældre og på pudsede fugtige vægge kan man støde på hus-bægersvamp (Peziza cerea) og husblækhat (Coprinus domesticus), der vokser, hvor der findes træ eller strå sammen med kalk. De to arter er formodentlig ret uskadelige for huse, men de minder husejeren om, at der er alvorlige fugtproblemer i ejendommen, som kan betyde fremvækst af de alvorligere, træødelæggende svampe.

På byens tage og murværk findes ofte iøjnefaldende orange og gule laver. Et eksempel er almindelig væggelav, Xanthoria parietina, der naturligt forekommer på strandsten og klipper (figur 10-5), men som altså også findes på bygninger, hvor der lys og rigelige mængder af kvælstof og fosfor.

Ud over mos i græsplæner, f.eks. plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus) også kaldet „græsplænemos“, kan man finde mosser på husenes tegltage, f.eks. sølv-endeknop (Bryum argenteum) og forskellige arter af snotand (Tortula).

I byen kan man også møde alger. På tegltage og på skyggesiden af bjælker og plankeværker kan overfladen være dækket af et grønt pulver. Det er den lille grønalge Pleurococus, som står for grønfarvningen.