Stenpikker

Stenpikkeren var tidligere en udbredt ynglefugl i det åbne land. Dengang ynglede den gerne i stendiger i tilknytning til kreaturafgræssede enge og overdrev. Deraf dens gamle navn, digesmutte.

I de seneste tre årtier er fuglen gået markant tilbage, og den yngler nu kun fåtalligt og spredt. Et af de få steder, hvor man kan tale om en egentlig bestand, er ved klitgårdene langs med vestkysten. Her trives arten tilsyneladende på de sandede, magre jorde, hvor græsset som følge af de hårde vækstbetingelser kun udvikler sig langsomt og ofte er bidt helt i bund af husdyrene. Den yngler også i meget åbne sommerhusområder i klitterne. Stenpikkerne kan desuden træffes ynglende i grusgrave og på større byggepladser såvel som i industriområder og havnekvarterer nær større byer. Her trives stenpikkeren formentlig, fordi de store, rå konstruktioner, sten- og jordbunker samt bare jordflader mv. minder om de klippelandskaber, der formentlig er artens oprindelige levested. Det er ofte ustabile biotoper, hvorfra arten atter forsvinder, når områderne bliver for friserede.