Vagtel

Vagtlen er en lille gråbrunlig, spættet hønsefugl – ikke meget større end en stær. Arten lever i middelhøj græsvegetation og ses kun sjældent. Man bliver som regel opmærksom på dens tilstedeværelse ved den karakteristiske sang: et lavmælt „huit – vit-vit“, der ofte gentages i lange serier – af og til afbrudt af pauser. Den synger hyppigst i lune og lyse sommernætter, sjældent om dagen.

Vagtlen tilbringer vinteren i tropisk Afrika og ankommer først omkring midten af maj. Visse år ankommer det store træk af fugle først i juni eller begyndelsen af juli. Danmark udgør en del af artens europæiske nordgrænse.

Arten var talrig som ynglefugl i 1800-tallet, hvor litteraturen omtaler den som hyppigere i Jylland end på Øerne. Siden 1950 – og måske tidligere – har den været en fåtallig dansk ynglefugl, visse år dog med invasionsagtig optræden. Det er sandsynligt, at vagtlen har været begrænset af de samme negative faktorer, som har påvirket agerhønen og engsnarren.

Efter midten af 1990'erne er der imidlertid registreret en stigende forekomst af vagtler i Danmark. Formentlig er det den markante bestandstilvækst i Østeuropa, der producerer et overskud af fugle, der finder vej til os. Braklægning hos os og en forbedret jagtlig beskyttelse i Sydeuropa og Nordafrika, hvor der tidligere foregik en systematisk fangst af store mængder trækkende vagtler, kan måske også have fremmet arten.