Gennem de sidste 65 millioner år har klodens kortbillede fortsat ændret sig og gradvist skabt den fordeling af kontinenter, man ser i dag. De sidste stadier af Pangæas opbrydning adskilte som nævnt Australien fra Antarktis og Grønland fra Nordamerika og dannende Nordsøbassinet mellem Storbritannien og det kontinentale Europa. Atlanterhavet forsatte med at vokse på grund af havbundsspredning langs Den Midtoceaniske Ryg, og Amerika bevægede sig derfor mod vest, bort fra Europa og Afrika. Samtidig drev de kontinenter, som engang udgjorde Gondwanaland, mod nord, og Tethys Oceanet mellem de afrikanske og europæiske kontinenter blev opslugt ved, at den afrikanske plade dykkede ned under den europæiske.
Sammenstødet mellem det tidligere Gondwanaland og de sydlige dele af Europa og Asien dannede det længste bjergkædebælte på kloden i dag, Alpin-Himalaya Kæden (figur 4-11). Indien kolliderede med Asien og dannede Himalaya Kæden og Det Tibetanske Plateau i nord, mens Afrika kolliderede med Europa og dannede Alperne i vest og Zagrosbjergene i Iran i øst. Endelig førte Australiens kollision med Ny Guinea til dannelse af en bjergkæde i Papua Ny Guinea.
Nord- og Sydamerikas bevægelse mod vest, der skyldtes havbundsspredningen i Atlanterhavet, førte til dannelsen af subduktionszoner, det vil sige neddykkende kontinentalplader (kapitlet Jordens opbygning), langs Amerikas grænse mod Stillehavet. I Sydamerika førte neddykningen til, at Andesbjergene blev foldet op; en bjergkæde, der stadig er aktiv. I Nordamerika fortsatte neddykningen af en plade indtil Eocæn og førte til dannelse af de østlige Cordillera langs vestkysten af Nordamerika. På grund af omfordeling af pladerne ud for Nordamerikas vestkyst blev neddykningen af pladerne udskiftet med en sideværts forskydning af dem. Hermed ophørte bjergkædedannelsen, og i stedet opstod San Andreas-forkastningssystemet langs USAs vestkyst. Langs denne sideværts forkastning bevæger Stillehavspladen sig med 6 cm om året mod nord i forhold til Nordamerika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.