Alfred Wegener, den tyske geofysiker, som er kontinentaldriftsteoriens fader, var den første som foreslog, at et superkontinent, Pangæa, eksisterede for 200 millioner år siden (se Jordens kontinentalplader). Et superkontinent er et stort kontinent, som omfatter flere af de nuværende kontinenter, der så omvendt må opfattes som brudstykker af superkontinentet – opstået ved dets opsprækning. Pangæa betyder „alt land“ og menes at være det største superkontinent, som har eksisteret.
Det ældste superkontinent, man har nogenlunde sikker viden om, er Rodinia, der blev dannet i den yngste del af Prækambrium for 1300-1000 millioner år siden. Ældre superkontinenter har sandsynligvis eksisteret, men deres udseende kendes ikke. Man forestiller sig, at superkontinenter kun har eksisteret en vis tid, og at de har gennemgået en cyklisk forandringsproces. En sådan superkontinentcyklus består af en opsprækningsperiode, hvor kontinentet spredes eller fragmenteres, og en foreningsperiode, hvor de fleste af de spredte fragmenter forenes i en anden konfiguration til et nyt superkontinent. Foreningsprocessen tager generelt meget længere tid end opsprækningen og overlapper ofte i tid med den efterfølgende opsprækning.
Samler man sit puslespil og danner Pangæa, viser det sig, at man kan forklare en række observationer, som hidtil havde været vanskelige at forklare (figur 4-9). Et eksempel: På alle den sydlige halvkugles nuværende kontinenter, Sydamerika, Afrika, Australien og Antarktis finder man i aflejringer fra Karbon for 300 millioner år siden spor efter en istid. Hvis kontinenterne dengang lå i den position, de har i dag, ville iskappen fra en sådan istid have dækket alle de sydlige oceaner og endda visse steder have krydset ækvator. En så kolossal iskappe ville have betydet, at Jorden var ekstremt kold. Men samtidig med istidslagene på den sydlige halvkugle var der andre steder tropisk klima, som gav mange kulaflejringer. Dette dilemma forklares let og elegant ved at samle kontinenterne i Pangæa. De tidligere isdækkede områder er nu også samlet og udgør et meget mindre areal omkring den daværende sydpol. Klimaet dengang behøver derfor ikke at have været meget anderledes end i dag.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.